Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
hvad det Lidet er. Som nemlig Tiden ofte bringer den Sør-
gende ny Trøst, den Nedboiede ny Opreisning, Den, der tabte
meget, nyt Vederlag, saa er den, selv naar den vedbliver at
tage, dog omhyggelig mod den Lidende; tager sjeldent Alt
paa eengang, men lidt efter lidt, og vænner ham saaledes lidt
efter lidt til at undvære, indtil han selv med Forundring seer,
at han endog behøver mindre, end hvad han engang ansaae
for det Mindste, ja for saa Lidet, at han med Forfærdelse tænkte
paa at maatte behøve saa Lidet (om han end ikke udtrykte sig
ganske klart, thi Forfærdelsen ligger sandeligen ikke i kun at
behøve Lidet) og næsten ophidsedes ved den modsigende Fore-
stilling, at skulle behøve det, for at kunne vedblive at behøve
det; om han end ikke ganske forstod sig selv, da Fuldkommen-
heden just ikke bestod i at komme til at behøve Mere. Men hvor
meget er da det Lidet, som et Menneske behøver? Lad Livet
svare, og Talen gjøre hvad Livets Nød og Gjenvordighed stun-
dom gjør, afklæde et Menneske for at see, hvor Lidet det er,
han behøver. Og Du, m. T., deeltage deri, som Du nu i For-
hold til Din særlige Tilstand maa eller vil deeltage; thi For-
færdelse skal Talen ikke vække, dersom den ellers er betænkt
paa at finde en Trøst, og ikke har til Hensigt at ville bedrage
Dig, som naar Fortvivlelsens Jis og Snee danner den skuf-
fende Bjergstrøm, efter hvilken Karavanen bøiet Veien, be-
giver sig ind i Ørkenen og omkommer (Job, V1, 15—18). Din
Forfærdelse kan den ikke vække, dersom du selv haver oplevet-
det, og fundet Trøsten; og hvis Du ikke haver oplevet det, da
kan dog Talen derom kun forfærde Dig, hvis Din Styrke er
i den Betragtning, at Sligt kun hænder sjeldent. Men hvo er-
da den Elendigste: Den, der haver oplevet det, eller den feige
og blødagtige Daare, der ikke mærker, at hans Trøst er Svig,
at det, naar Ulykken rammer, kun lidet baader, at det er den
sjeldne Gang. Saa tag det da fra ham: Rigdom og Magt og
Vælde, og falske Venners forraederske Tjenstagtighed, og Lyster-
nes Underdanighed under Onskets Lune, og Forfængelighedens
Triumpher over den tilbedende Beundring, og Menneske-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
