Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
Men her ligger maaskee Vanskeligheden; thi den Nødlidende
kunde jo overbevises om, at hiin mægtige Mand virkeligen
ikke formaaede at gjøre Noget for ham; men hvorledes skulde
han paa endelig Maade overbevises om, at Gud ikke kan, han
er jo almægtig! Deraf kommer det vel, at Utaalmodighedens
Tanke bestandigen ligesom pukker paa, at Gud skan nok; og derfor
er det, fordi Mennesket er saa utaalmodigt, derfor er det, at
Sproget siger: at nøies med Guds Naade. J Begyndelsen,
naar Utaalmodigheden er meest høirøstet, da kan den neppe
forstaae, at det er en priselig Nøisomhedz alt eftersom den sagtnes
og dysses i det indvortes Menneskes stille Uforkrænkelighed,
da fatter den det bedre og bedre, indtil Hjertet bevæges og
stundom idetmindste seer den guddommelige Herlighed, der
havde paataget sig en ringe Skikkelse. Og forsvinder denne
Herlighed atter for Mennesket, saa han igjen er, hvad han dog
ogsaa var medens han saae Herligheden, nødlidende, synes det
ham atter, at der dog hører Nøisomhed til for at nøies med
Guds Naade, da tilstaaer han dog vel stundom sig selv i Be-
skæmmelse, at Guds Naade nok er værd at nøies med, ja alene
værd at eftertragte, ja ene saligt at besidde.
Saa vil da lidt efter lidt, thi Guds Naade tages aldrig
med Vold, det menneskelige Hjerte i skjøn Forstand blive mere
og mere unøisomt, o: mere og mere higende, mere og mere
længselsfuldt efter at vide sig Naaden sikkret. Og see, nu er
Alt blevet nyt, Alt blevet forandret! J Forhold til det Jor-
diske gjelder det, at behøve Lidet, og i samme Grad man be-
høver mindre, i samme Grad er man fuldkomnere, som en Hed-
ning, der jo kun vidste at tale om det Jordiske, har sagt det,
at Guddommen var salig, fordi han Jntet behøvede, næst ham
den Vise, fordi han behøvede Lidet. J Menneskets Forhold
til Gud er det omvendt: jo mere han behøver Gud, jo dybere
han fatter at han trænger til Gud, og nu i sin Trang trænger
sig frem til Gud, desto fuldkomnere er han. Ordet at nøies med
Guds Naade vil derfor ikke blot trøste et Menneske, og da atter
trøste, hvergang jordisk Savn og Nød gjør ham, jordisk talt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>