- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
96

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96

saa vi ville sove os til, hvad Andre have maattet arbeide for;
lader os ikke tage det forfængeligt, naar den Troende begeistret
siger, at al hans Lidelse kun er stakket og kort, at Selvfornæg-
telsens Aag er saa let at bære. Men lader os heller ei tvivle om,
at Selvfornægtelsens Aag er gavnligt, at Lidelsernes Kors
adler et Menneske trods Noget, og haabe til Gud, engang at
skulle komme saavidt, at vi ogsaa kunne tale begeistrede. Men
lader os ikke forlange det for tidligen, at ikke den Troendes
begeistrede Tale skal gjøre os mismodige, fordi det ikke strax
vil lykkes. Ofte gaaer det et Menneske saaledes, at han ind-
prenter i sin Hukommelse et enkelt stærkt Ord. Naar nu Lidelsen
kommer til hans Huus, da mindes han Ordet, og mener strax
at skulle seire i Ordets Glæde Men selv en Apostel taler ikke
altid stærke Ord, ogsaa han er stundom svag, ogsaa han ængstes,
og giver derved at forstaae, at det stærke Ord er dyrekjøbt, og
aldrig besiddes saaledes, at man jo igjen kan faae Leilighed
til at forvisse sig om, hvor dyrt det er kjøbt.

Men om nu end denne Forstaaelse gjør Livet vanskeligere,
ikke blot for den Lykkeliges Letsindighed og for de Mange, hvis
Higen er at blive som han er det; men ogsaa for de Ulykkelige,
da dog Forstaaelsen ikke virker som en Trolddom, ikke virker
paa nogen udvortes afgjørende Maade; skulle vi derfor tvivl-
somt anprise den, eller tvesindede attraae den? Og dog er det
jo en betænkelig Sag, at det, der skal bydes som Trøsten i Livet,
begynder med at gjøre det vanskeligere, for da — ja for da i
Sandhed at gjøre det lettere; thi saaledes er det med enhver
Sandhedens Undergjerning, som det var med hiint Under ved
Brylluppet i Cana: først iskjænker Sandheden den slette Viin
og gjemmer den bedste til Sidst; hvorimod den bedragerske
Verden skjænker den bedste Viin først. Fordi nemlig et Menneske
blev ulykkelig, »grændseløs ulykkelig", som han jo selv siger,
deraf følger slet ikke, at den Forstaaelse·, der betinger Trøsten,
den Forstaaelse, at han selv slet Intet formaaer, endnu er mod-
net i ham. Dersom han saaledes troer, at han blot mangler
Midlet, da troer han endnu paa sig selv, dersom han troer, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free