Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
saa meget som muligt i Overeensstemmelse med de Livsforhold,
der ere ham opgivne, saa han ret slaaer dybe Rødder i Til-
værelsen, ikke omgaaes sig selv letsindigen liig det lykkeligt be-
gavede Barn, der ikke forstaaer, hvor meget der dog er det be-
troet, liig den letsindige rige Yngling, der ikke veed hvad Guld
har at betyde — og saaledes er jo ogsaa det vi kalde et Menne-
skes Selv ligesom Penges Værd; og Den, der kjender sig selv,
han veed indtil det mindste, hvor meget han lyder paa, ogsveed
at sætte sig selv om, saa han faaer den hele Værdi ud. Gjør
han ikke dette, da kjender han ikke sig selv, og han er skuffet,
hvad den Forstandige nok vil sige ham, og sige ham Skridt for
Skridt, eftersom Livet gaaer frem: at han ikke fryder sig ved
Livet i Dagenes Vaar; at han ikke gjør sig gjeldende for hvad
han virkelig er; at han ikke veed at Menneskene tage En for
hvad man selv giver sig for, at han ikke har vidst at gjøre sig
selv betydningsfuld og derved at give Livet Betydning for sig.
Ak men om et Menneske ogsaa i denne Forstand nok saa godt
kjendte sig selv, om han end nok saa godt vidste, at faae sig selv
saa fordeelagtigt som muligt udsat paa Rente i Livet; mon
han derfor kjendte sig selv? Men kjendte han ikke sig selv, saa
var jo dog hans Liv i dybere Forstand en Skuffelse. Skulde
det nu ogsaa være sjeldent, at et Menneske i disse kloge Tider
sorskyldte en saadan Skuffelse? Hvilken var nemlig hiin klog-
tige Selvkundskab anden end denne, at han kjendte sig selv i
Forhold til noget Andet, men ikke kjendte sig selv i Forhold til
sig selv, det vil sige: hans hele Selvkundskab blev trods den til-
syneladende Tilforladelighed aldeles svævende, da den kun an-
gik Forholdet mellem et tvivlsomt Selv og et tvivlsomt Andet;
thi dette Andet kunde forandres, saa en Anden blev den Stær-
keste, den Skjønneste, den Rigeste, og dette Selv kunde for-
andres, saa han selv blev fattig, blev styg, blev afmægtigz og
denne Forandring kunde indtræde hvert Øieblik Blot nu dette
Andet tages bort, saa er han jo skuffet; og dersom dette Andet
er noget Saadant, at det kan tages bort, er han jo skuffet, selv
om det ikke toges bort, fordi hans hele Livs Betydning var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
