Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
glemt, hvorved da Alt er opgivet; eller det maa indrømme,
at det dybere Selv har Ret; thi at ville udsige Bestandighed
om Det, som bestandig vexler, er jo en Modsigelse; og saasnart
man bekjender, at det vexler, kan det jo vexle i samme Øieblik
Hvor Meget end hiint første Selv krymper sig derved, der er
aldrig fundet nogen saa snild Ordgyder eller saa snedig Tanke-
falskner, at han kan afkræfte det dybere Selvs evige Paastand;
der gives kun een Udvei, det er at bringe det dybere Selv til
Taushed ved at lade Ustadighedens Brusen overdøve det. —
Hvad er nu skeet? Det første Selv er standset, kan aldeles ikke
røre sig. Ak, Omverdenen kan i Virkeligheden være saa begun-
stigende, saa haandgribelig trofast, saa tilsyneladende usvigelig,
at Enhver vil borge for en lykkelig Fremgang, naar man blot
begynder; det hjælper ikke. Det Menneske, der er Vidne til
hiin Strid i hans Indre, maa give det dybere Selv Ret; i dette
Minut kan Alt være forandret, og Den, der ikke opdager det,
han løber bestandigt paa det Uvisse. Der har i Verden aldrig
været saa hurtig en Tunge, at den kunde bedaare det dybere
Selv, saasnart det blot faaer Lov at komme til Orde. Ak, det
er en smertefuld Tilstand: det første Selv sidder og seer efter
alle de vinkende Frugter; og det er jo saa klart, at blot man
griber til, saa lykkes Alt, det vil ethvert Menneske indrømme
— men det dybere Selv sidder alvorligt, betænkeligt som Lægen
ved den Syges Leie, om dog ogsaa med sin forklarede Mildhed,
fordi det veed, at denne Sygdom er ikke til Døden men til Livet.
Det første Selv har nu en bestemt Higenz det veed med sig selv,
at det er i Besiddelse af Betingelserne; Omverdenen, saaledes
som det forstaaer den, er saa begunstigende som muligt; de
vente ligesom blot paa hinanden: det lykkelige Selv og Lykkens
Begunstigelser —- ak, hvilket lysteligt Liv! men det dybere Selv
viger ikke, det tinger ikke, giver ikke sit Minde, slutter ikke For-
lig, det siger blot: endnu i dette Øieblik kan jo Alt være forandret.
Dog Menneskene hjælpe hiint første Selv med Forklaringen,
de kalde paa ham, de forklare, at saaledes gaaer det til i Livet,
at der ere nogle Mennesker, som ere lykkelige, og de skulle nyde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
