- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
118

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

klagelig (thi vi tænke ikke paa en fræk Spots Formastelighed,
men kun paa den flygtige Anvendelse af Ordet som et Tanke-
spil, den spøgende Forbindelse Letsindigheden lader det indgaae
med Livets Ubetydeligheder), saa kan den ogsaa paa en ganske
særegen Maade have sørgelig Følge, dersom Nogen pludselig
kom til at betænke den det høieste Livs Farefuldhed, hvorom
Ordet taler: at han da overvældedes af Angst ligesom Den, der
i sin Haand havde holdt og spøget med det dræbende Vaaben,
uden at vide af, at det var dræbende. Og forfærdeligt, ja lige-
som dræbende er sandeligen Ordet, da det vidner om den dybe
Smerte, der er Modsætningen til og afløser, hvad der er her-
ligere end nogen jordisk Lykke, end nogen blot menneskelig
Tankes herligste Forestilling, Modsætningen til den høieste
Salighed, saaledes som denne opleves naar den er uudsigelig;
hele Alvorens Eftertryk har Ordet, da Apoftelen Paulus siger
det, en Mand, der ikke oplevede saadanne Omskiftelser, fordi
han havde givet sit Liv hen til Bytte for Lidenskaber, da tvert-
imod den dybeste Erfaring og den fuldvisse Jndsigt havde givet
ham en sikker Aand. Er dette ikke forfærdeligt! Ro søger jo Men-
nesket, men see det vexlet: Dag og Nat, Sommer og Vinter,
Liv og Død; Ro søger jo Mennesket, men see det vexler: Lykke
og Ulykke, Glæde og Sorg; Ro søger jo Mennesket og Bestan-
dighed, men see det vexler: Forsættets Gløden og Afmagtens
Modbydelighed, Forventningens grønne Skove og Opfyldel-
sens visne Herlighed; Ro søger Mennesket, hvor søgte han den
ikke, selv i Adspredelsens Uro, hvor søgte han den ikke forgjæves,
selv i Graven! Men en Apostel — han taler i det stærkeste Ud-
tryk om en Pæl i Kjødet, om en Satans Engel, der slaaer ham
paa Munden og ogsaa saaledes forhindrer ham i at udsige hiin
uudsigelige Salighed. Altsaa jo ivrigere man trænger frem,
desto farefuldere bliver Alt; altsaa fortærer enhver Nidkjærhed
den Nidkjoere, og forfærdeligst naar den er Nidkjærhed efter
Gud i Herrens Tjeneste? Nei, saaledes taler Apostelen ikke
som en ophidset Mand, der kun er et fortvivlet Vidne til, hvor-
ledes han selv ointumles, og i det Høieste veed at skildre Om-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free