Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
til af Skriften, men Angest ind i Sjælen, saa han end ikke havde
Mod til at spørge Nogen om Forklaringen Ak, han fik maaskee
aldrig nogen Forklaring, men denne Angst for en uforklaret
Forfærdelse blev ham hans Torn i Kjødet. — Her har en selv-
beskikket Apostel fundet et Beviissted for at han var et Guds
udvalgte Redskab, thi han havde jo en Pæl i Kjødet. — Her
har en feigt Troende læst det, og meent, at Sligt kun hændte
en Apostel, ikke ham, der jo i egne Øine var ydmyg nok til ikke
at begjere det Store, saa meget mindre som Tanken om den
dermed forbundne Lidelse allerede var nok for hans Feighed.
— Her har en enfoldig From læst det og læst det mange Gange,
men aldrig troet egentligen at forstaae det, fordi han tænkte ringe
om sig selv og sine Lidelser i Sammenligning med en Apostels.
Dette være nu sagt; men førend Nogen hos en Apostel
søger Trøst i sin Lidelse og Veiledning i dens Kamp, randsage
han sig selv, om hans Lidelse dog ikke maatte dømmes med et
Smiil, om Livet har prøvet ham saa alvorligt, at det ikke er en
Spøg, naar han vil hjælpes af en Apostel, om han for Alvor
er forberedt paa, at Apostelen ikke har mange Øieblikke at spilde
paa verdslige Sorger, at han hurtigen fra den Strid, der maaskee
allerede forekommer den Lidende tung nok, fører ham ind i
den afgjørende Strid, hvor den Lidelse hører hjemme, om hvilken
Apostelen taler. O, lader os aldrig tage det Hellige forfænge-
ligt; og hvor ofte har man ikke pleiet Kjødet ved at bruge den
høieste og stærkeste Trøst til at husvale verdslige Sorger, uden
at ville forstaae, at Trøstens Ord først maae saare dybere, inden
de kunne helbrede. Har Gud nogensinde gjort Pagt med et
Menneske i det Udvortes? Gjelder det maaskee om enhver Li-
delse, at man skal takke Gud for, at man ikke forsøgtes i den?
Mon ogsaa om den Lidelse, i hvilken Sjælen kjæmper sig til
Troen, eller den, i hvilken Troen seirer over Verden? Mon
ogsaa om den Smerte, i hvilken Haabet fødes, eller den, i hvil-
ken det vorder urokkeligt? Mon ogsaa om den Fortærelse, i
hvilken Selvkjærligheden ndaander, indtil Kjærligheden lærer
at kjende Gud; eller om den Elendighed, i hvilken det udvortes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
