- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
127

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

127

fylde ham Savnet. Saasnart Lidelsen fornemmes og Pælen
nager, har Apostelen ene med sig selv at gjøre. Saligheden er
forsvunden, den forsvinder mere og mere, ak, den var uudsigelig
at eie, Smerten er uudsigelig, da den end ikke kan udsige Tabet,
og Erindringen Jntet formaaer uden at vansmægte i Afmagt!
At have været henrykket i den tredie Himmel, at have været
gjemt i Salighedens Skjød, udvidet i Gud, og nu at være tøirct
med Kjødets Pæl i Timelighedens Trældoml At have været
gjort riig i Gud, uudsigelig, og nu at være tilintetgjort, til Kjød
og Blod, Støv og Forkrænkelighedl At have været sig selv nær-
værende for Gud, og nu at være forladt af Gud, forladt af sig
selv, kun trøstet af en stakkels sindssvag Erindring! Tungt nok
for et Menneske at erfare Menneskenes Troløshed; men at
erfare at der dog er Forandring hos Gud, Skygge af Omskif-
telse, at der er en Satans Engel, som haver Magt til at udrive
et Menneske af denne Salighed! Hvor er der da Sikkerhed for
et Menneske, er den end ikke i den tredie Himmel! Dog lader os
ikke fare vild; thi som vi nu tale er der jo talet i Verden af Den,
der vel vidste, hvorom han talede og kun vidnede om hvad han
havde erfaret, men ikke vidste at tale ydmygt som en Apostel,
gudhengivent, i hvad der saa end skeer. Apostelen siger, at han
veed at denne Omskiftelse er ham gavnlig. Hvor simpel, een-
foldig, hvor sagtfærdig er ikke denne Tale! Efter i de stærkeste
Udtryk at have nævnet det Saligste og det Tungeste, at have
vundet og tabt, da at være saa beroliget! M. T., hvis Du kjender
Andres Tale, der have fornummet det Lignende, da har Du
vel istedenderfor hørt et Angestens Skrig, at nu var Alt tabt
for stedse, et Fortvivlelsen-3 Raab, at de aldrig mere skulde smage
denne Salighed. — Dog vee Den, der vil fritages for Lidelsen!

- Imidlertid betegner hiint apostoliske Udtryk vel ikke blot
den Forladthed, den Adskillelsens Lidelse, der er forfærdeligere
selv end Dødens, fordi Døden jo kun adskiller et Menneske fra
det Timelige og saaledes er en Befrielse, medens denne Ad-
skillelse lukker ham ud fra det Evige og saaledes er en Fængs-
ling, der atter lader Aanden sukke i det skrøbelige Leerkar, i


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free