Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
mindeligt, Den, der søger Trøst eller Anviisning hos en Apo-
stel, seer jo snart, at en Apostel ikke tragter efter det Høie og
det Ualmindelige, men efter det Ydmyge, hvorledes har da
ikke Paulus i Alvor opfattet det Forbigangne? Vel sandt, han
var i sjelden Forstand blevet et andet Menneske, en ny Skab-
ning, han havde ikke blot forandret Navn, men i en anden For-
stand var det dog det samme Menneske. Vel sandt, det For-
bigangne var trængt tilbage, det kunde ikke faae Magt til at
gribe ham med sin Forfærdelse, da han løb mod det Fuldkomne;
vel sandt, han sad ikke stille, tryllet ind i en Kreds af det For-
bigangnes Minder, thi han gjorde Lllt nyt, hvor han kom; vel
sandt, han havde fornummet Himlens Salighed og beholdt
Aandens Pant, men der var dog et Minde. Og et Minde er
vanskeligt i Omgang: snart er det langt borte, snart er det saa
flux ved Haanden, som var det aldrig glemt. Naar han prædis
kede Christum og ham korsfcestet — korsfcestetz saaledes raabte
jo Jøderne. Hvor var Paulus, da det skeete; vi vide det ikke,
men da Stephanus blev stenet, sad han hos og vogtede Bod-
delens Klæder Hvis han et Øieblik stod stille i Løbet, hvis Er-
indringen slog ham feil, saa han ikke hørte Prædikenen men
Skriget, ikke sig selv prædike men true! Naar han forkyndte
Christum som Veien, som den Vei han selv havde betraadt
og anviist Mange, da var jo denne Vei ogsaa til førend Paulus
betraadte den, den var jo ogsaa til, da Saulus af Synedriet
erholdt Tilladelse til at fængsle Dem ,,som vare af denne Vei«,
han betraadte den altsaa og dengang, da han med Mord og
Trudsel rasede mod de Christne. Vel sandt, Paulus havde fan-
get frie Mennesker siden hiin Tid, langt flere, langt, langt sikkrere
end da han førte dem fangne til Jerusalem, men hine Ulykke-
lige, hvor vare de nu? Hvis han stod stille, hvis Erindringen
kom ham forbi, saa han hensanki bange Grublen om han ikke igjen
kunde finde hine Ulykkelige; hvis Mistvivlen blev den stærkere:
om dog al hans Virksomhed, om Ordets Forkyndelse for alle
andre Mennesker var hvad han havde at gjøre! Visseligen meente
Saulus, at hans Nidkjcerhed var en Gud velbehagelig Jver, o,
Ist-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
