Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Forbigangne forandres umærkeligt ved det Samme, og til-
sidst passe de ligesom ikke mere for hinanden, det Forbigangne
svinder hen i en ubestemtere Skikkelse, det bliver en Erindring,
Erindringen bliver mindre forfærdelig og mindre, den bliver
stillere, den bliver mild, den bliver veemodig, og i enhver af
disse Bestemmelser er den ifærd med at fjernes mere og mere,
tilsidst bliver det Forbigangne ham næsten fremmed, han fatter
end ikke, hvor det var muligt, at han saaledes kunde forvildes
og han hører Erindringens Fortælling derom som Vandreren
hører Sagnet i den fjerne Egn — men Tilbagefaldet lærer
En at forstaae, hvorledes det var muligt; ja Angesten for Til-
bagefaldet, naar den vaagner pludseligen, om der end kun er
et Øieblik tilbage, den veed at benytte det til at gjøre Alt saa
nærværende, ikke som en Erindring men som en Tilkommelse
Dog forstaaer en Apostel, at dette er ham gavnligt, paa det
; at enhver timelig Angest, der kun ønsker, maa fortæres, enhver
sx Selvtillid, der vil være færdig, maa udbrændes i Tilkommel-
si sens Skjærsild, enhver Feighed, der vil liste sig Faren forbi,
k maa omkomme i Forventningens Ørken. — Kun med megen
. Vanskelighed lærer et Menneske sig selv at kjende; hans Trag-
( ten efter det Evige kan være i al Oprigtighed, og dog kan der
W være en Fare, han, hvis det overlodes ham selv, saa gjerne
vilde fritages for, han saa gjerne vilde omgaae, og altsaa i al
s Ydmyghed dog bevare en skjult Forfængelighed, da han ikke
, lærte sig selv at kjende til det Yderste, fordi han ikke var bleven
: ængstet til det Yderste, til Død og Tilintetgjørelse Man dømme
s Ingen, eller Enhver kun sig selv. Ak, Alt syntes saa sikkret, naar
! blot denne Fare ikke var der; Himlens Salighed var saa uud-
sigelig, og nu denne Mulighed! Da nager Pælen i Kjødetz
thi dersom et Menneske ikke haver fornummet Himlens Salig-
i hed, da vil han heller ei lide saa meget· O, at det dog snart maatte
være skeet, at det endeligen maatte hedde: omsider! Men naar
man ængstes, gaaer Tiden langsomt; og naar man ængstes
meget, da er selv et Øieblik langsomt dræbendez og naar man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
