- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
139

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

139

op paa Vaaren, ak, iforveien var han endnu mere liig hiin
Enkens Søn, der han bares død ud. Derfor prise vi Beslutningen.
Dog skal Talen derom ikke være betegnet paa at kildre Ung-
dommens Lytten, eller paa at lyde som en pirrende, vellystig
Afvexling i den Blødagtiges kjelne Øre, som Talen vel stundom
høres, skikket hertil om end ikke betegnet derpaa, naar det raaves
ud i Verden: ,,det er kun et Øiebliks Sag det Hele, fat bloten
Beslutning, vov som den kjække Svømmer at styrte Dig i Havet,
vov at troe, at et Menneske er lettere end alle Lidelser, at gjen-
nem alle Strømninger, gjennem Bølgernes Fraaden gaaer dog
Svgmmerens Vei til Maalet. Betragt ham, den uforsagte
Svømmer: han bestiger et høit Sted, hans Øie forlyster sig
ved Faren, hans Skikkelse fryder sig i Forfærdelsens Gysen
— da styrter han sig freidig i Bølgerne; han forsvinder som var
han slugt af Havet, men snart dukker han op og har vundet,
vundet i et eneste Øieblik Saaledes staaer Beslutningen paa
Forklarelsens Bjerg, forlyster sig ved Faren, da styrter den
sig i Havet, og i samme Øieblik dukker den op med Seiren!"
Hvis Talen lød saaledes til Ære for det at fatte en Beslutning,
da skulde den vel gjøre Indtryk, thi hvorledes skulde ikke den
Hørende prise Talerens Begeistring, beundre hans Veltalen-
hed; og hvorledes skulde ikke den Hørende gaae forandret hjem:
han skulde sidde der omgivet af høimodige Beslutninger, blot
tvivlsom, hvilken Helteskikkelse der skulde klæde l)am"bedst; og
snart skulde han længes efter at høre en saadan Tale igjen,
og indtil da gjøre hvad han formaaede — berømme Taleren,
hvis hæftige Bevægelse, hvis Skikkelses fremboiede Dristighed,
der han skildrede Svømmeren, stod levende for ham. Ak, lad
Skuepladsen beholde hvad Skuepladsens og de gjoglende Heltes
er: store Ord, dristige Gebærder og en bedømmende Mængdes
Bifald. Den, der vil prise det Gavnlige i at fatte en Beslutning,
vil dog ikke forskylde et Bedrag, hvorved han sinkede den Hørende
i at handle og gav ham nok at bestille med at beundre; thi at
ville beundre er ogsaa et Adspredelsesmiddel, og at hjælpe til
at fremlokke den — et Snigmord, eller en Daarlighed.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free