Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
man betænker, at Farens Forfærdelse voxer i Forhold til
Stoltheden over at opdage den, ja at Forfærdelsen let voxer
En over Hovedet, hvis al slig Overveielse ikke atter afbrydes
ved den simple Betragtning, at man kun har at redde sig.
Det er stolt at styrte sig selv i Faren, det er stolt at kæmpe med
uhørt Rædsel, men det er tillige elendigt, hvor elendigt lærer
man stundom af det samme Menneske, at have Overflod paa
Forsæt, Armod paa Handling, at være riig paa Sandheder,
fattig paa Dyder. Faren er der; dette er ingen Hemmelighed
for de Vise eller for de Modige, den Eenfoldige kjender den ogsaa.
Vi ville ei heller istedenfor Farens sande Navne tale om Havet
og Stormen og Brusen, hvilket let frister Indbildnings-
kraften til indbildte Forestillinger og indbildte Bedrifter. Der
er jo Fare for Lykke og Velfærd: at Du skal tabe den og med
den maaskee dit Mod og din Tro. Der er jo Sjelens Fare: at
Verden skal blive Dig tom og Alt Dig ligegyldigt, Livet uden
Smag og Næring, Sandheden selv en møisommelig Opfindelse,
Døden en ubestemt Tanke, der hverken ængster eller vinker.
Der er jo Syndens Fare: at Du skal glemme Din Pligt, eller
dog glemme, at man skal gjøre den med Glæde, at man skal
bære sine Lidelser, eller dog glemme, at man skal bære dem med
Hengivenhed, at Du skal falde i Synden og tabe Din Frimo-
dighed, gaae modlos gjennem Livet, fortvivle i Døden, saa
end ikke Angeren kan støtte ved Dig. Der er jo Dødens Fare,
som har sine Speidere allevegne ude, om den dog veed, at intet
Menneske skal undgaae den. Er Faren der da ikke, eller veed
Du det ikke, Du som maaskee vil op paa Bjergets Spidse for
at styrte Dig i den, veed Du det ikke, at Du er en anklaget Mand,
hvis og ingen jordisk Domstol anklager Dig, da Du er anklaget
i Himlen, hvor Dommen skal være; veed Du det ikke, at Du
er fængslet, om Fængslet end er rummeligt som den vide Ver-
den, men prøv det, gaae til Verdens yderste Grændse, skjul
Dig i Afgrunden, og sorsøg da, om den Retfærdighed, der fæng-
slede Dig, ikke veed at hente Dig frem; veed Du det ikke, at
Vidnerne ere der, om de end nu langtfra at vidne mod Dig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
