Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
skal derfor beraabe sig paa, at det er hans Fromhed, hans Yd-
myghed under Guds vældige Haand, der gjør ham feig; Jngen
skal frygte for at betroe sig til Gud i den Mening, at dette For-
hold skulde berøve ham hans Kraft og gjøre ham feig, Det er
tvertimod omvendt, Den, Gud ikke slaaer til Ridder med sin
vældige Haand, han er og bliver i sin dybeste Sjel feig, om
ikke af anden Grund, faa fordi han var for stolt til at taale Rid-
derslaget, da det som ethvert Ridderslag fordrer Bekjendelsen
af egen Uværdighed.
Saa ville vi da tale mod Feighed.
Det skal være Tegn paa en forfinet Tidsalder, at man
giver det Utilladelige, det Forbudne, Synden et undskyldende,
næsten et hæderligt Navn. Stundom fortsættes Falskneriet saa
længe, at det gamle, alvorlige, bestemte Ord glemmes og gaaer
af Brug. Høres det en enkelt Gang, da vækker det næsten Latter,
fordi man antager, at den Talende enten er en Mand fra Lan-
det, der taler et forældet høitideligt Sprog, som aldeles mangler
Omgangens Vgielighed, eller at det er en Skalk, der bruger
et saadant Ord netop for at vække Latteren enten ved Ordet
selv eller ved dets Vraengen efter Andre, hvis Erindring det
fremkalder. Et lignende Falskneri afstedkommes ogsaa, naar
man af tvende Ord, der begge betegne noget Forkasteligt —
ja det lige Forkastelige, fortrinsviis bruger det ene, fordi dette
i den almindelige Forestilling har en Bibetydning af Noget,
som i Verdens Øine ikke klog-der ilde. Dette er Tilfældet med
de tvende Ord: Feighed og Stolthed. Dersom en Prædiker,
hvis Gjerning det er at agte paa Menneskenes Liv og kalde
dem til det Gode, vilde advare mod Stolthed, da skulde han
vel finde mange Tilhørere, og dog skulde Talens Virkning langt-
fra hos Alle være efter Ønske, ja der skulde vel endog være Den,
der uden at agte paa Formaningen lyttede til den smigrende
Anerkjendelse, der ligger i at bruge dette Ord. Vilde han deri-
mod advare mod Feighed, da skulde vel Tilhørerne see den Ene
paa den Anden, om der ogsaa var en saa Elendig tilstede, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
