- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
146

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146

om Ingen kunde overbevise ham. Men en saadan Tilværelse
er søvnløs og meget anstrængende og efterstræbt af mange
Forfærdelser. Naar vi derfor med denne Fordring gaae ud
mellem Menneskene, hvor sjelden er da ikke Den, der har ind-
friet den. Ja Stolthedens første Spring i Livet, det har Mange
gjort, Mange fjantet nok, men det Næste: saa trygler Den hos
det samme Menneske, som han stolt forsmaaede, saa bøier Den
Knæ, der slog stolt med Nakken, saa tager Den til Takke med
hvad han stolt vragede, saa betler Den om Livet, der vilde
trodse Alt, saa speider Den efter Ligesindede, der stolt vilde
være sig selv nok, saa lyver Den lidt for sig selv, der listigen
har forandret Stolthedens Opgave, og faaer Andres Dom sor,
at dette dog er det Stolteste, saa slaae de sig sammen, og blive
stolte i Fælledsskab, hvilket er Forfængelighed og Feighed. Vi
sige det sandeligen ikke for at prise hiin nægte Stolthed, men
saaledes er dens Vei dog forfærdelig og derfor sjeldent be-
traadt, som jo vel er, thi den nægte Stolthed lurer Djævelen
paa, og den bliver hans Bytte, thi den er Feighed. Den der
nemlig saaledes staaer ene, han maa nødvendigviis opdage,
at der er en Gud til, og vil han nu ikke forstaae, at det dog er
for lidt at være ene om en Hemmelighed, er han for stolt til
at have en almægtig Gud til sin Medvider, saa er han jo feig;
thi selv om det ikke var lykkedes Verden, ikke alle de Forfær-
delser som Jordlivet og Menneskelivet gjemmer at vise ham
hans Eensomhed som Blendværk, saa vil den Almægtige strax
gjøre det, og dette kan han ikke ndholdez men altsaa er han
feig.

Naar nu selv den nægte Stolthed er meget sjelden i Ver-
den, og man dog saa ofte nævner Stolthed, saa kan man deraf
slutte, at Feigheden maa være meget almindelig, ja man kan
slutte det, uden at sorncerme Nogen, og uden at være Dommer
og Hjertekjender kan man ubeseet antage, at ethvert Menneske
er noget feig, især kan man fortroste sig·til, at Enhver, der søger
nærmere at kjende sig selv, vil være villig til at vedgaae, at
han ikke sjeldent har grebet sig selv deri, at han af den Grund

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free