Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
syn, der vil vise ham i overnaturlig Størrelse og bringe ham
til at studse over sig selv, og derimod annammer Kraft til at
see det som det er, Kraft til at omslutte det med selvfornæg-
tende Kjærlighed, Kraft til at indgaae Besindighedens Pagt
dermed; hvor sjeldent oplevet et Menneske dette saaledes, at
han endog kun i Jndvielsens Time har Kraft til at holde sig
selv hen til det Gode, der ligesom vil tilintetgjøre ham, Kjær-
lighed til ikke at krympe sig derved, Besindighed til ikke at for-
falske sig selv! Feigheden kommer ikke fra Gud, men den veed
at give sig Skin af at være Kraftens, og Kjærlighedens og Sin-
dighedens Aand. Det er nu saaledes vel sandt, hvad Feigheden
ogsaa lærer, at ethvert Menneske bør stræbe efter et høit og
fjernt Maal, det er høit, thi see, det er Himlen, det er fjernt,
hvo veed det ikke, fjernt især hvis et Menneskes Fortjeneste skulde
naae det. Men Gud har dog selv fra Dagenes Begyndelse
deelt Tiden, har adskilt Dagen og Natten, og saaledes vil ogsaa
Beslutningens Sindighed strax dele Mennesket Tiden, saa Mor-
genens fornyede Beslutning og Aftenens Taksigelse og Hvile-
dagens stille Festlighed, eller hvorledes nu forøvrigt Beslut-
ningen har deelt Dig Tiden, m. T., faaer sin Betydning som
Deling og som Maal. Vil En ikke forstaae dette i Begyndelsen,
da vil han egentligen ikke fatte en Beslutning, og dette vil da
gjøre hans Liv betydningslost, ja mistænkeligt som det Ben-
skab, der bestandigen vrager Livets Beleilighed til at yttre sig,
betydningslost, ja ulevet, som den Tale aldrig blev hørt, der i
sin Opljoiethed forsmaaede ethvert Ord og Udtryk, Sproget
tilbød. Hvo seer det ikke, selv den Feigeste vilde maaskee smile
af denne Tale som overflødig, thi Regnskabets Opgjorelse viser
jo, hvad der burde være gjort; men han betænker maaskee ikke,
at hvis Beslutningen ikke er Begyndelsen og Begyndelsen Be-
slutningen, saa vil Regnskabet aldrig lade sig opgjore, fordi
der i en vis Forstand intet er. — Nu er det vel saaledes, at det
Gode, det i Sandhed Store og Ædle er forskjelligt for den For-
skjellige, men Beslutningen, der er den sande Erkjendelse, er
dog den samme. Dette er en meget opbyggelig Tanke. Den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
