Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Strid, dersom det skeer oftere, at den saaledes kommer tilkort,
da bliver den tilsidst afmattet, og det gaaer værre og værre,
indtil Beslutningen bliver en halvglemt ørkesløs Tanke, et Ind-
fald fra fordums Dage, der engang imellem gæster den For-
andrede. Jstedenfor den af Beslutningen paatænkte stadige
Fremgang viser der sig en Tilbagegang. Dog er Frelsen igjen
kun at søge i Beslutningen, men Vilkaaret er ikke det samme
som første Gang. Da stemmer Feigheden sig imod; afmægtig
som den er kaster den endog Had paa Beslutningen, tænker
i sit Hjerte Ondt om den, og tilfredsstiller sig selv ved Stolt-
hedens Bedrag. Hvo skulde kunne opregne alle de Udflugter,
de Spidsfindigheder som Feigheden under saadanne Om-
stændigheder kan udfinde, alle de svigefulde Forslag den veed
at gjøre, for at faae Ret mod Beslutningen, for at vorde over-
beviist om, at Beslutningen er en Snare, hvori man fanges,
en Selvplage, hvori den Fangne piner sig selv, en Bedrager,
der dog ikke hjælper; thi hjalp den vel for, eller har der ikke
været enkelte Øieblikke, hvor man næsten var villig til at slutte
Kjøbet med den, men see om den hjalp strax! Seirer endog
Beslutningen igjen i et Menneske, o, hvor sjeldent, at han ret
kommer til Kræfter Feigheden lurer overalt, og formaaer den
ikke Andet, saa passer den dog paa, at der bliver en lille Mis-
lighed ved Beslutningens Fornyelse· Skal Beslutningen i Sand-
hed og tilgavns fornyes, da maa den jo netop begynde, hvor
den slap. Dette er meget smertefuldt. Saa hjælper Feigheden
og Tiden med falsk Venskab. Den mellemliggende Tid bringer
Tilbagefaldet paa Afstand, fjernet det i ubestemtere Omrids,
Mellemrummet skuffer Øiet, den spildte Tid som forbigangen
seer ikke saa lang ud, ei heller saa øde og ufrugtbar; desuden
bærer Ukrudt stundom Pragtblomster. Naar da Glemselen har
lindret lidt, da kommer Beslutningen endeligen igjen. Ak, men
Feigheden har jo været med; er den end ikke Beslutningens
Fader, hvad den aldrig er, den stod dog hos, og har dog for en
Deel faaet forhindret, at Beslutningen ikke i dybere Forstand
bringer Sammenhæng i Livet. Maaskee trøster Stoltheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
