Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
ere forbi! Men nu Udfaldet paa Striden, siger Du; og dette
Spørgsmaal er ikke ligegyldigt henkastet, det er paa eengang
bange for og begjerligt efter at høre Forklaringen; thi at have
Forklaringen tilgode, det er dog altid en Trøst, og Haabet tør
love sig Alt af Forklaringen, saalænge man ikke har hørt den,
derfor er man bange for at have hørt den; men Forklaringen
er jo Trøsten, derfor er man begjærlig efter at høre den. Udfaldet
have vi allerede nævnet: den Bedende strider i Bønnen,
vi have nu seet ham stride; han seirer, dette bliver altsaa Ud-
faldet; men han seirer derved, at Gud seirer, og derved bliver
han selv den rette Bedende. — M. T., har Du aldrig talet
med et Menneske, der meget overlegen i Viisdom dog var Dig
velvillig, ja mere eller dog bedre (og altsaa mere) bekymret for
Dit Vel end Du selv; har Du det ikke, nu vel saa betænk, hvad
der kunde hænde Dig eller mig, som jeg nu vil fremsætte det.
See, i Begyndelsen vare vi ganske uenige, hvad den Vise sagde
forekom mig en besynderlig Tale; dog havde jeg den Tillid til
ham, at han ikke vilde misbruge sin Overlegenhed, men lade
sig overbevise og selv hjælpe mig at fjerne Misforstaaelsen
Saa talede vi da sammen og vexlede mangt et Ord i Talens
Strid. Den Vise maa formodentligen have bevaret Oversku-
elsen, thi han forblev rolig, medens jeg uden ret at mærke hvor-
ledes og uden at skamme mig derved næsten blev heftig, fordi
det var mig saa vigtigt, at den Vise skulde dele min Anskuelse,
at jeg ikke turde fastholde den uden i Enighed med ham — men
vel angribe ham for at bevæge ham til Enighed· Og maatte dette
ikke ogsaa gjøre mig heftig, thi det var jo en Selvmodsigelse,
at ville paa en underfundig Maade ved min Duelighed (som
var jeg den Stærkere) vinde den Vise for min Mening, og da
igjen først ret at være overbeviist om Meningens Rigtighed
iTillid til, at det var den Vises Mening, da han jo var den Stær-
kere; thi denne Tro havde jeg dog bestandig til ham, og Enig-
heden med ham var for mig det Afgjørende Endeligen efter
længe at have ligesom vanket ustadigen om i Samtalen, og efter
baade at have forsøgt og lidt meget, stod det pludseligen saa ty-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
