Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
kommen end hans Bøn var; det hjalp ham nemlig til at samle
sin Sjel paa eet Ønske. Destoværre ønsker i Almindelighed et
Menneske altfor mange Ting, lader Sjelen flagre for enhver
Luftning. Men Den, der beder, veed dog at gjøre Forskjel,
han opgiver lidt efter lidt hvad der efter hans jordiske Begreb
er det Ubetydeligere, da han ikke ret tør komme frem med det
for Gud, og fordi han ikke ønsker at forspilde Guds Godhed
ved altid at trygle om Dette og Hiint, men derimod at give
Begjeringen om sit eneste Ønske desto mere Eftertryk. Da sam-
ler han sin Sjel ligeoverfor Gud paa eet Ønske, og allerede
dette har noget Forædlende ved sig, er Forberedelsen til at op-
give Alt, thi Den alene kan opgive Alt, der kun havde et eneste
Ønske. Saaledes er han forberedt til at styrkes i Striden med
Gud og til at seire, thi den rette Bedende strider i Bønnen og
seirer derved, at Gud seirer·
Paa Valpladsen gaaer det saaledes til, at hvis den første
Række af Stridsmænd har seiret, da føres den anden Række
slet ikke i Slaget, men deeltager blot i Triumphen. J Aandens
Verden er det ikke saaledes. Har et Menneske ikke opbudt Alt
for at vinde en Seier, da betyder Seiren vel en Seier, men
tillige, at han snart skal føres i en ny Strid for atter at seire ved
at tabe. Hvor Mange ere nu ikke de Stridende, hvor skjult og
lønlig ofte Striden i et Menneskes Indre, thi det Synlige forraader
Intet. Den Bedende begjerer Jntet i det Udvortes, hans Ønske
tragter ikke efter noget Jordisk, hans Tanke er ikke beskjæftiget med,
ikke bekymret om det Meget, nei, han sidder stille hos sit Tab, men
dog ikke ledig, thi han grubler, og dog ikke uvirksom, thi han grun-
der paa en Forklaring Striden er altsaa blevet endnu inder-
ligere. Jkke er han betænkt paa at forklare Gud sit Ønske, at gjøre
sig forstaaelig for Gud i sin Bøn, langtfra, han har opgivet
Ønsket, han bærer Savnet, han forliger sig med Smerten, og
dog er han langtfra Forklaringen; hans Strid i Bønnen
er, at Gud vil forklare sig for ham. Og dette Vidnesbyrd tør
han give sig selv, at han ikke er et Barn, der mener at Forkla-
ringen findes, blot han spørger Nogen derom, eller en ung Pige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
