Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Forstyrrelsen med. Det samme er Dens Regnskab, der gjorde
Uret, og Dens, som var den Reneste af Alle, som det endog
var den uskyldigt Forurettedes Derfor frygter Nogen maa-
skee denne Stilhed og dens Magt, og det uendelige Intet, hvori
den nedstyrtet alle Forskjelligheder, endog Urettens og Til-
givelsens, og det Dyb, hvori den Eensomme synker i Stilheden.
Det er som naar Den, der forsager Verden, gyser for den Tom-
hed, der synes at vise sig. Endnu for et Øieblik siden, da ønskede
han saa Meget, og higede og stræbte, og sov uroligt om Natten,
og spurgte Nyt om Andre, og misundte Nogle, og oversaae
Nogle, og var beskeden paa rette Sted, og paasærde i Ven-
skab og Fjendskab, og spaaede om Veiret, og forstod sig paa
Vinden, og forandrede Planen, og stræbte igjen, og vandt og
tabte, og blev ikke træt, og speidede efter Lønnen, og skimtede
Vindingen —— og nu, ja stakkels bedragne Mand! hvis han i
denne Forsagelse ikke fandt det ene Fornodne, stakkels Bedragne,
der bedrog sig selv, stakkels Mand, der ved sig selv blev til Priis
for Livets Spot, thi nu kom maaskee det Store, han ønskede,
nu blev han riig, nu, nu, o, Fortvivlelse, hvorfor netop nu,
hvorfor ikke igaar, men·nu, da han dog ikke ganske ønskede,
men heller ikke ganske forsagede! Og saaledes ogsaa med Den,
som erfarede, at der er en Stilhed, hvor ethvert Menneske bliver
skyldigt, og ikkun lærte at frygte den. Var han anseet for Ret-
færdig i Menneskenes Øine, og dette hans Begjer, var han
Forurettet men trodsig i Tilgivelsens stolte Besiddelse, var
han ikke uden Skyld men havde fundet Tækkelighed i Verdens
Øine, ak, stakkels bedragne Mand! hvor maatte han forbittres
mod Den, som ledte ham ind og altsaa ledte ham vild i hiin
Stilhed — men det kan Ingen, og hans Vrede er afmcegtig
Stakkels Bedragne, hvis Retfærdighedens Borgerkrone nu
raktes ham af Folkehoben, hvad han higede efter; hvis det nu
vedtoges af Tusinder at kalde ham den Retfærdige i Folket,
hans hoffærdige Ores forfængelige Lyst: hvorfor nu, nu da
hans Ore vel ikke ganske var tilstoppct, men han heller ikke
ganske havde fattet Stilhedens uendelige Hemmelighed! Stakkels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
