- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
217

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

217

til, og finder et Beviis fornødent. Lad Bevifets Arbeide være
svært, især volde Den Bryderi, der skal forstaae, at det beviser
Noget; for den Bevisende er Sagen bleven let, thi han er kom-
men til at staae udenfor, han handler ikke med Gud, men af-
handler Noget om Gud. Skal derimod det at søge betyde, at
man selv forandres, da passe den Søgende vel paa sig selv.
Man lære Forundring af et Barn og Frygt af en Mand, det
er altid en Forberedelse, saa kommer Frygten nok med Gud,
naar han kommer og gjør Beviser overflødige Eller er det maa-
skee Mod, at man tankeløst forbliver uvidende om Faren, at
den Bevisende sidder uforandret og beviser og beviser, at den
Alleftedsnærværende er til, den Allestedsnærværende, der alt-
saa ogsaa i Bevisets Øieblikke gjennemskuer den Bevisende —
uden dog at have nogen videnskabelig Dom om Bevisets For-
tjenftlighed. Skulde virkeligen den Allestedsnærværende være
bleven som en sjelden Naturskabning, hvis Tilværelse den Lærde
beviser, eller som en.uftadig Stjerne, hvilken man med Aar-
hundreders Mellemrum iagttager, og hvis Tilværelse derfor
behøver et Beviis især for de mellemliggende Aarhundreder,
i hvilke den ikke sees!

Men den sande Forundring og den sande Frygt kan det
ene Menneske ikke lære det andet. Kun naar den sammenpresser
og udvider Din Sjel, Din, netop Din, Din alene i den ganske
Verden, fordi Du er bleven alene med den Allestedsnærvæ-
rende, kun da er den i Sandhed for Dig. Om en Talende havde
en Engels Veltalenhed, og om han havde et Aasyn, der kunde
indjage den Modigste Skræk, saa Du faldt, som man siger, i
den dybeste Forundring over hans Veltalenhed, og Rædsel
greb Dig ved at høre ham; det er ikke denne Forundring og ikke
denne Frygt der hjælper. J Forhold til ethvert Menneske, det
ringeste og det største, gjelder det, at ikke en Engel og ikke Le-
gioner Engle og ikke alle Verdens Rædsler kan indgive den sande
Forundring og den sande Frygt, men vel gjøre ham overtroisk.
Den sande Forundring og den sande Frygt er først da, naar
han, netop han, det være den Ringeste eller den Største, bliver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free