- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
222

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222

sig selv, ikke som Menneske i Almindelighed eller om det at være
Menneske, men om sig som det enkelte Menneske og ikke i Hen-
seende til Evner, men i Henseende til Skyld, desto tydeligere
vorder Gud ham. Vi ville ikke forøge Skylden, for at Gud
kunde blive større, men vel forøge Skyldens Erkjendelse Og
som hiin Øvrighed, der udøvende vaager over Retfærdigheden,
stundom bruger Speidere, der selv ere skyldige, saaledes er
Enhver, den Hellige bruger, selv en Skyldner, stundom endog
i strængere Forstand en Skyldner, saa den Hellige baade be-
kymrer sig om Skyldnerens Frelse og om at frelse Andre ved
ham.

Jo dybere Sorgen er, desto dybere fattes Syndens Magt,
og det stærkeste Udtryk for den dybeste Sorg kunde synes, om
Nogen følte sig selv at være den største Synder. Nu det forstaaer
sig, der har jo ogsaa været paa forfængelig Viis endog Strid
og Tvist om denne Værdighed, man har opbudt Alt for at vinde
denne Anerkjendelse i Tider, hvor dette var det høieste Udtryk
for den høieste Udmærkelse Sørgelig er jo enhver Art vildfas
rende Stræben, sørgeligst dog de gudelige Udsvævelser. Naar
den Unge feiler i Livet, saa haaber man paa Aarene; det er
allerede sørgeligere, naar Manden farer vild; men naar Nogen
farer vild i det Sidste, der kan frelse, hvor bliver saa Frelsenl
Men deraf følger dog ikke, at det skulde være priseligt, at lade
det Gudelige staae hen, og paa den Maade undgaae Vildfa-
relsen. Den største Synder, og Strid om at være det! Vi ville
ikke slaae Latteren løs, om end den Modsigelse er tilstede, som
berettiger Latteren, thi er det end latterligt, er det dog ikke
og her dog ikke Stedet til at lee af, at man saaledes har blandet
Daarskaben ind i den alvorligste Forbindelse Talen vil heller
ikke uden videre lade Udtrykket fare, men dvæle lidt derved,
og spørge: hvor faaer et Menneske at vide, at han er den største
Synder? Dersom han faaer at vide, at han er en Synder, da
skeer dette jo derved, at han bliver alene, han, netop han, alene
med den Hellige Bliver han ikke saaledes alene, saa faaer han
end ikke at vide, at han er en Synder, end sige da den største

sl

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free