- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
239

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

239

ningen har sit Arbeide og sin Smerte, altsaa Begyndelsen sin
Vanskelighed. Færdig kan jo den Besluttende ikke være, thi
saa vilde han have oplevet Det, i Forhold til hvilket Beslut-
ningen er Begyndelsen; men hvis der ingen Beslutning tages,
da vil det vel gaae et saadant Menneske, som det stundom gaaer
en Taler, der først naar han er færdig og har talt, veed, hvor-
ledes han skulde have talt: først naar han har levet, først da
veed han, hvorledes han skulde have levet (sørgelige Udbytte
af Livet!) og hvorledes han skulde have gjort Begyndelsen med
den gode Beslutning, bittre Viisdom, nu da der ligger et Liv
mellem Begyndelsen og den Døende!

See, derfor siger Ordet, at Kjærlighed overvinder Alt,
og derfor hilser Vielsen, der ingen festlig Lykønskning er, men
en gudelig Opfordring, ikke de Elskende som Seirende, men
indbyder dem til Strid, indfreder dem Standens gudvelbehage-



A lige Kampplads, opmuntrer til at stride den gode Strid, styrker
ss de Stridende ved Pagten, lover dem Seieren, som den tager
» Løftet af dem, giver dem Velsigneler med paa den lange Reise
il —— men underretter dem altsaa tillige om, at Striden er der:
; Strid som skal gjennemkæmpes, Møie som skal udholdes, Fare

s som skal forsøges, Forbandelse hvis den ikke samdrcegteligen

bæres som Velsignelse. Dog er det ogsaa der paa rette Sted
c at fremkalde saadanne sørgelige Betragtninger, som jo komme
ti tidsnok med de mørke Tanker og de bedrøvelige Erfaringer:
ti i Glædens Øieblik at minde om de Dage, som ikke behage? Men
f·« er det da sørgeligt, at hiint høimodige Ord virkelig betyder
Noget, at det ikke er et lydende Malm, ikke Jubelens over en
s indbildt Seier, som er daarligen vundet, eller dog daarlig, hvis
jj den allerede skal være vundet, men Tilsagnet om en virkelig
l Seier, der herligen skal vindesl Og er Stedet saa urigtigt?
i Det hellige Sted. Kommer det Glæden saa ubeleiligt at tænke
-: paa Faren; er der maaskee ikke Tid dertil —- i Farens Skynding
er der dog vel mindre Tid! Ak, Tiden kommer og Tiden gaaer,
s!« den tager lidt og lidt; saa sratager den Mennesket et Gode,
i hvis Tab han dog føler, og hans Smerte er stor, ak, og han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free