Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
Men siger maaskee Nogen: det er fornærmeligt at tale
saaledes til Elskende; istedensor at beundre og lovprise, ja med
Ærbødighed at betragte Elskovens sjeldne Lykke, da misundeligt
og tungsindigt at gjøre Lykken mistænkt. Nu, at ville vise
Ærbødighed for en sjelden Lykke, om den end var nok saa sjel-
den, synes letfaerdigt af en opbyggelig Betragtning, der ikke er
opdragen til at finde Opbyggelse ved Lykkens Splidagtighed i
Livet. Og skulde ikke hiin Indvending dog være et Udbrud
af Elskovens forføreriske Overtalelse, denne farlige Magt der
føder Overilelse i Tilhøreren? Vi ville vise Ærbødighed for ·-
Digterens sjeldne Gave, hvis han bruger den vel, men mon Y
hiin Elskov, der begeistrer Digteren til Sange, mon den findes :
alle Dage saaledes i Livet og hos ethvert Par, der forenes ved i
-
B
f(
Vielsens Pagt? Digteren siger jo selv, at den er sjelden, og I
Digterens lykkelige Gave er igjen en Sjeldenhed ligesom hiin «
Elskov: en fuldkomnere Tilværelses bedste Ønske, dog nei, en ?
..
M
ufuldkomnere Livsbetragtnings skjønneste Drøm. Derfor for-
klarer Digteren Juteiz han søger i Sangens Veemod hiin erin-
drede Sjeldenhed, han søger den brændende i Onskets Higen,
han griber stærkt i Strengene ul dens Ære, som var den funden,
han sidder svag i Længseleus Hvidsken, han skaber ved Indbild-
ningens Kraft det Søgte for Tanken. Vi prise ham; og et
Folk er stolt paa rette Sted, naar det er stolt af udmærkede
Digtere! Men hjælpe os almindelige Mennesker kan Digteren
ikke, thi han kan ikke sige, hvorledes vi skulle bære os ad for at
vorde det Sjeldne. Deri Digterens Sorg. Thi Digteren er
ingen stolt og hoffærdig Mand, men hans Sjel udvidet i det
Uendelige; og naar han maa sige til den Enkelte eller om den
Enkelte: nei, han er det ikke, eller hun var det ikke, da vil han
ikke fornærme; selv bedrøvet søger han Sangen-3 Trøst Der-
for maa man ikke vredes paa Digteren, han elsker Tilværelsen
og føler maaskee meest Smerte ved, at hiin Enkelte ikke var
Sjeldenheden Dog kan Ingen, siger Digteren, give sig selv
hiin Sjeldenhed, den er en Oprindelighed, og deri det Vid-
underlige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
