Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
skjellige Levealdre. Han efterlader sig en Hustru, glad fordum
ved at forenes med ham, nu en gammel Kone, der begræder
den Tabte, en ret Enke, der, forladt, har sit Haab til Gud. Han
efterlader sig en Søn, der lærte at elske ham og at finde Til-
fredshed i Vilkaaret og Faderens Gjerning; engang glad som
Barn i Faderens Huus, fandt han det som Yngling aldrig for
trangt, nu er det ham et Sørgehuus. — En saadan ubemærket
Mands Død spørges ikke vidt, og naar Nogen om føie Tid gaaer
forbi det Huus, hvor han boede i Ringhed, og læser hans Navn
over Døren, fordi den borgerlige Bedrift fortsættes under hans
Navn, da er det jo, som var han ikke død. Som han sov mildt
og fredeligt hen, saaledes er i den omgivende Verden hans
Død en Bortgang i Stilhed. Brav som Borger, redelig i sin
Næringsvei, sparsom i sit Huus, godgjvrende efter Evne, deel-
tagende i Oprigtighed, sin Hustru tro, sin Søn en Fader: see,
alt Dette, og al den Sandhed hvormed det her kan siges, spæn-
der ikke Forventningen paa en betydningsfuld Udgang, her er
det et Livs Foretagende, paa hvilket en rolig Død blev den
skjønne Udgang. —— Dog havde han een Gjerning endnu, den
blev udført med samme Troskab i Hjertets Eenfoldighed: han
erindrede Gud. Han var Mand, gammel, han blev bedaget,
saa døde han, men Erindringen om Gud blev den samme, en
Veiledning i alt hans Foretagende, en stille Glæde i den fromme
Betragtning. Ja, var der slet Ingen, som savnede ham i Døden,
ja, var han nu ikke hos Gud, da vilde Gud savne ham i Livet,
og vide hans Bopæl og søge ham der, thi den Afdøde vandrede
for hans Aasyn og var bedre kjendt af ham end af nogen Anden.
Han erindrede Gud, og han blev duelig til sit Arbeide, han
erindrede Gud og han blev glad ved sit Arbeide og glad ved
Livet, han erindrede Gud, og han blev lykkelig i sit beskedne
Hjem med sine Kjære, han forstyrrede Ingen ved Ligegyldig-
hed mod en offentlig Gudsdyrkelse-, han forstyrrede Ingen ved
ubetimelig Iver, men Guds Huus var ham et andet Hjem
— nu er han vandret hjem.
Men i Graven er der ingen Erindring — derfor bliver
c
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
