Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
og atter tog, og nu tog den sidste Udmærkede, Du kjendte; det
er en Sjelesygdoms Feberhede eller dens kolde Brund, naar
Nogen bliver saa fortrolig med Døden og med Tabet af de
Nærmeste, at Livet bliver ham Aandsfortærelse; det er den
rene Sorg, naar den Døde var Din; det er det udødelige Haabs
Fødselssmerte, naar det var Din Elskede; det er Alvorens rystende
Gjennembrud, naar det var Din eneste Veileder, og Eensom-
heden griber Dig: men om det var Dit Barn, og om det var
Din Elskede, og om det var Din eneste Veileder, det er dog
Stemning; og om Du gjerne selv vilde gaae i Døden for dem,
ogsaa dette er Stemning ; og om Du mener, at det er lettere,
see, det er ogsaa Stemning. Alvoren er, at det er Døden Du
tænker, og at Du saa tænker den som Dit Lod, og at Du saa
gjør, hvad Døden jo ikke formaaer, at Du er og Døden ogsaa er.
Thi Døden er Alvorens Læremester, men netop derpaa kjen-
des atter dens alvorlige Underviisning, at den overlader den
Enkelte at søge sig op, for da at lære ham Alvor, som den kun
læres ved Mennesket selv. Døden passer sin Gjerning i Livet,
den løber ikke omkring som i en Frygtagtigs Forestilling og
hvæsser Leen og fkrcekker Qvinder og Børn, som var dette Alvor.
Nei, den siger: jeg er til, vil Nogen lære af mig, da komme han
til mig. Kun saaledes beskæftiger Døden i Alvor, forøvrigt kun
i Stemning ved Tankens Sindrighed, ved dens Dybsind, eller
spøgefuldt i det oprømte Indfald, eller bøiende i den dybe
Sorg, der dog i sit meest lidende Udtryk ikke er Alvor, thi Alvo-
ren vilde netop lære at holde Maade med Sorgen og Klagen.
En Digter har fortalt om en Yngling, der den Nat, da
Aaret skifter, drømte sig en Olding og som Olding i Drømmen
skuede tilbage over et forspildt Liv; indtil han i Angest vaagnede
Nytaarsmorgen ikke blot til et nyt Aar, men til et nyt Liv:
saaledes vaagen at tænke Døden, at tænke hvad der jo er mere
afgjørende end Oldingsalderen, der dog ogsaa har sin Tid, at
tænke: det var forbi, at Alt var tabt med Livet for da i Livet
at vinde Alt —- det er Alvor. Der var en Keiser, som med Iagt-
tagelse af alle ydre Skikke lod sig begrave. Hans Foretagende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
