- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
269

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

269

Om Dødens Afgjørelse maa der nu først siges, at den er
afgjørende. Ordets Gjentagelse er det Betegnende, og Gjen-
tagelsen selv minder om, hvor ordknap Døden er. Der er mangen
anden Afgjørelse i Livet, men kun een er saaledes afgjørende
som Dødens Thi alle Livets Kræfter formaae ikke at gjøre
Tiden Modstand, den river dem med sig, selv Erindringen er
i det Nærværende Og den Levende har det ikke i sin Magt
at standse Tiden, at finde Hvilen udenfor Tiden i den fuld-
komne Afslutning, i en Glæden-3 Afslutning, som var der intet
Imorgen, i Sorgens, som kunde den ikke blive en Draabe bit-
trere, i Betragtningens, som var Meningen ganske ude og ikke
Betragtningen atter en Deel af Meningen, i Regnskabets,
som androg Regnskabets Øieblik ikke ogsaa sit Ansvar. Døden
derimod har denne Magt; den fusker ikke derpaa, som blev
der dog lidt tilovers, den jager ikke efter Afgjørelsen som den
Levende gjør, den gjør Alvor deraf. Naar den kommer, saa
hedder det: her til, ikke et Skridt længere; saa er der sluttet
af, ikke et Bogstav føies der til; saa er Meningen ude, ikke en
Lyd mere skal der høres —— saa er det forbi. Er det umuligt
at ene alle de utallige Levendes Udsagn om Livet i eet, alle
de Døde enes i eet Udsagn, i et eneste til den Levende: stat
stille. Er det umuligt at ene alle de utallige Levendes Udsagn
om deres Livs Stræben i eet, alle de Døde enes i eet, i eet
eneste: nu er det forbi.

See, det formaaer Døden. Den er ei heller en uerfaren
Yngling, der ikke har lært at bruge Leen, at Nogen skulde kunne
forbløffe ham. Hav hvilken Forestilling Du vil, indbildt eller
sand, om Dit Liv, om dets Vigtighed for Alle, om dets Vig-
tighed for Dig selv: Døden har ingen Forestilling og agter
ikke paa Forestillinger O, skulde Nogen være træt af Gjen-
tagelsen, da vel Døden, der har seet Alt og atter og atter det
Samme. Selv den i Aarhundreder sjeldne Død har den seet
mange Gange; derimod har aldrig nogen Døende seet Døden
skifte Farve, seet den rystet ved Synet, seet Leen vakle i hans
Haand, seet Anelse om en Mineforandring i hans rolige Ansigt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free