Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
Om Dødens Afgjørelse maa dernæst siges, at den er ube-
stemmelig. Hermed er Intet sagt, men saaledes maa det
ogsaa være, naar Talen er om en Gaade. Vel gjør Døden
nemlig Alle lige, men dersom denne Lighed er i Jntet, i Til-
intetgjorthed, saa er jo Ligheden selv ubestemmelig. Skal der
tales videre om denne Lighed, da kan det kun skee ved at nævne
Livets Forskjellighed og benegte denne om Dødens Lighed.
Her, i Graven, er Barnet og Den som omskabte en Verden,
lige uvirksomme; her er den Rige ligesaa fattig som den Fat-
tige, Armoden trygler ikke, den Rige har Jntet at give af, den
Nøisomste og den Umætteligste behøve lige Lidet; her høres
ikke Herskerens Stemme, og ikke den Undertryktes Skrig; her
blev den Overmodige og den Krænkede lige afmægtigez her
ligge de Grav om Grav og taale hinanden, de, hvem Fjend-
skabet adskilte med en Verden; her ligger den Deilige og her
den Elendige, men Deiligheden adskiller dem ikke; her ligge
de Begge, Den der speidede efter Døden som efter en skjult
Skat, og Den som havde glemt at Døden var til, men Forskjellen
er ikke til at opdage.
Saaledes er Dødens Afgjørelse ved sin Lighed som det
tomme Rum og som en Taushed, hvori Intet lyder, eller for-
mildet som en Taushed, der ikke forstyrres. Og i dette tause
Rige hersker Døden. Skjøndt een mod alle de Levende, er den
dog mægtig til at underlægge sig dem og til at paabyde Taus-
hed. Hav hvilken Forestilling Du vil om Dit Liv, ja selv om
dets Betydning for det Evige, Du taler Dig ikke fra Døden,
Du gjør ikke Overgangen til det Evige i Talens Løb og med
eet Aandedrag: de have Alle maattet tie. Og forenede end
Slægt med Slægt sig larmende til fælles Gjerning, og glemte
den Enkelte sig selv og fandt sig saa betrygget i Mængdens
Skjul: see, Døden tager Hver for sig — og han bliver taus.
Var end den Levendes Forskjel hvilken Du vil tænke, Døden
gjør ham lige med Den, der var ukjendelig ved sin Forskjel-
lighed Thi Livets Speil gjengiver vel stundom den Forfænge-
lige med smigrende Troskab hans Forskjellighed, men Dødens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
