Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 " ;
dom bliver den daglige Gjest, og Tiden gaaer hen, Glas-dens
Tid, naar selv de Nærmeste blive trætte af den Lidende og Ti
mangt et utaalmodigt Ord saarer, naar den Lidende selv føler, «
at blot hans Nærværelse er forstyrrende for de Glade, saa han
maa sidde fjern fra Dandsen: da skal det være lindrende at
betænke, at Døden indbyder dog ogsaa ham til Dands og at
i den Dands blive Alle lige.
Men, m. T., dette er Stemning; og egentligen er det Feig-
hed, der ved et Falskmaal, iført digterisk Skikkelse, vil tykkes
sig bedre, om den dog i Væsen er ligesaa ussel. Thi om den
Eenfoldige maaskee ikke er istand til at fatte den Art Stemning,
er denne Fornemhed i og for sig et afgjørende Værd, er den
ikke kun afgjørende til at gjøre den mere tilregnelig? Det er
Tundsinds feige Lyst, at ville svimle sig ind i det Tomme, og
derved søge i denne Svimmel den sidste Adspredelse; det er
Misundelse i Opror mod Gud at ville tage Skade paa sin Sjel,
saaret af Forskjelligheden; det er Selvangivelse, afmægtigt at·
ville hade, den forraader, at man blot mangler Magten, da
man jo gjør den forfærdelige Misbrug af Afmagten; det er
en foragtelig Gjenvei til ubeføiet Klage over Livet, at man
blot vil ønske, og da klage fordi man ikke blev hvad man ønskede,
og aldrig blive duelig til Andet end til at ønske, og endeligen
elendig nok til at ønske Alt borte; det er felvplagersk Udhol-
denhed af den Overvundne, intet Høiere at ville forstaae end
Striden mellem Dig og Mig og begges Undergang; det er en
endnu forfærdeligere Sygdom ikke at ville fatte, hvilken Læge
den Syge har Behov. Sandeligen, er det feigt og vellystigt
Kjelenskab, end ikke i Tanken at turde opgive den begunstigende
Forskjellighed og at have sit Liv fortabt i den, da er det et op-
sminket Mod, der vil forsøge sig paa Forestillingen om Dødens
Lighed, naar dog det samme Menneske sukker eller gisper under
Livets Forskjellighed
Og hvis det virkelig var Nogens Mening — skulde det i
ikke være Modsigelsen, at han endnu levede, der gav det for-
mastelige Vovestykke sin Tillokkelse — at ville trøstes saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>