Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
og mere; naar Villiens Kraft har tjent ud, og den Udmarvede
bliver ligesom Trøske; naar Nysgjerrigheden træt af Livet
søger en mangfoldigere Opgave for Nysgjerrighedem da skal
det være underholdende at betænke Dødens Ubestemmelighed,
og formildende saaledes at blive fortrolig med denne Tanke.
Nu forundrer man sig over eet Dødsfald, nu over et andet,
nu taler man sig ør ved i almindelige Udtryk at tale om, hvad
der unddrager sig den almindelige Bestemmelse, nu er man i
een Stemning, nu i en anden, nu veemodig, nu uforfærdet,
nu spottende, nu knyttende Døden til det lykkeligste Øieblik
som den største Lykke, nu som den største Ulykke, nu ønskende
en brad Død, nu en langsom, nu trættes man i Samtale om,
hvilken Død der dog er det ønskeligste, nu bliver man kjed af
hele Overveielsen, glemmer Døden, indtil Betragtningens
Hle atter sættes i Bevægelse og ryster Betragtningens Enkelt-
heder sammen i nye Forbindelser til ny Forundring — ak ja,
indtil Tanken om den egne Død fordunster i en Taage for Øiet,
og Paamindelsen om den egne Død bliver en ubestemt Susen
for Øret Denne er Fortrolighcdens Formildelse i den Afslø-
vedes Betragtning, at det nu engang er saaledes, i den opløf-
tende upersonlige Glemsomhed, der glemmer sig selv over det
Hele, eller rettere sig selv i Tankeloshed, hvorved den egne
Død bliver et snurrigt Tilfælde med i disse mangfoldige ubereg-
nelige Tilfælde, og Udtjentheden en Forberedelse, der gjør
den egne Døds Overgang mild.
Men selv om et saadant Liv ved at betænke Dødens For-
anderlighed gjennemgik alle mulige Stemninger, er Betragt-
ningen derfor Alvor? Ender Stemningers Vidtlgftighed altid
i Alvor, skulde Alvorens Begyndelse ikke snarere være at for-
hindre hiin Vidtlgftighed, i hvilken den Betragtende forsøm-
mer Livet og bliver som Den, der forfalder til Spil, naar han
grunder og grunder og drømmer om Tal i Natten, istedenfor
at arbeide om Dagen. Den, der betragter Døden saaledes,
er i en bedovet Tilstand med Hensyn til sit aandelige Liv; han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
