- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
286

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

286

get Vished for den Ønskende, enhver Overeenskomst, der vil
gjøre Dødens Vished til en betinget Vished for den Beslnt-
tende, enhver Aftale, der vil betinge Dødens Vished ved Tid
og Time for den Handlende, enhver Betingelse, enhver Over-
eenskomst, enhver Aftale strander paa dette Ord; og al Liden-
skabelighed og al Snildhed og al Trods gjøres afmægtig ved
dette Ord, indtil den Lærende gaaer i sig selv. Men netop
deri ligger Alvoren, og netop dertil var det, at Visheden og
Uvisheden vilde hjælpe den Lærende. Faaer Visheden Lov
at staae hen for hvad den nu kan være, som en almindelig Over-
skrift over Livet, ikke, som det skeer ved Uvishedens Hjælp,
som Anvendelsens Paategning paa det Enkelte og Daglige,
da læres Alvoren ikke. Uvisheden træder til og peger stadigen
som Læreren paa Lærens Gjenstand, og siger til den Lærende:
læg vel Mærke til Visheden: da bliver Alvoren til. Og ingen
Lærer formaaer saaledes at lære Discipelen at lægge Mærke
til hvad der siges, som Dødens Uvished, naar den peger paa
Dødens Vished; og ingen Lærer formaaer saaledes at holde
Discipelens Tanker samlede paa Underviisningens ene Gjen-
stand, som-Tanken om Tødens Uvished, naar den ind-øver
Tanken om Dødens Vished.

Dødens Vished bestemmer den Lærende engang for alle i
Alvor, men Dødens Uvished er det daglige, eller dog det hyp-
pige, eller dog det fornødne Tilsyn, der vaager over Alvoren:
først dette er Alvor. Og intet Opsyn er saa omhyggeligt, ikke
Faderens med Barnet, ikke Lærerens med Lærlingen, ja ikke
Fangevogterens med Fangen; og intet Tilsyn saa forædlende
som Dødens Uvished, naar den prøver Tidens Anvendelse og
Gjerningens Beskaffenhed, den Besluttendes eller den Hand-
lendes, Ynglingens eller Oldingens, Mandens eller Qvindens.
Thi med Hensyn til vel anvendt Tid er det i Forhold til Dødens
Afbrydelse ikke væsentligt, om Tiden var lang eller kort; og
med Hensyn til den væsentlige Gjerning er det i Forhold til
Dødens Afbrydelse ikke væsentligt, om den blev færdig eller
kun begyndt. Med Hensyn til det Tilfældige er Tidens Længde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free