Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
i Prædikestolen eller Kathedret, hver Gang han beviste Udødelig-
heden, føler ingen saadan Forfærdelse, og dog forstaaer han sig
jo paa Udødeligheden, thi at have haard Hud betyder paa Latin
at forstaae sig paa Noget tilgavns. Saasnart man imidlertid
forvexler Hukommelse og Erindring, bliver Tanken ikke saa
forfærdelig For det Første fordi man er modig, mandhaftig og
robust, og for det Andet fordi man slet ikke tænker Tanken. Der
er saa vist mangen Mand, som har skrevet Erindringer af sit
Liv, hvori der ikke var Spor af Erindring, og dog vare jo Er-
indringerne hans Udbytte for Evigheden. J Erindringen trækker
Mennesket paa det Evige. Det Evige er humant nok til at hono-
rere enhver Fordring og ansee Enhver for vederhæftig· Men
det Evige kan ikke for, at et Menneske gjør sig selv til Nar —
og husker istedenfor at erindre og som en Følge deraf glemmer
istedenfor at erindre, thi hvad der huskes det glemmes ogsaa.
Men Hukommelsen gjør igjen Livet ugeneret. Ugeneret gjennem-
gaaer man de latterligste Metamorphoser; selv i fremrykkede
Aar leger man endnu Blindebuk, spiller endnu i Livets Lotteri
og kan endnu blive til hvad det skal være, uagtet man har været
utrolig mange Ting. Derpaa døer man — og saa bliver man
udødelig Og skulde man dog ikke ogsaa netop ved at have levet
saaledes have sikkret sig rigelig Nok at erindre en heel Evighed?
Ja, hvis Erindringens Hovedbog ikke var andet end en Kladde,
hvori man smører det Første det Bedste ind. Men Erindringens
Bogholderi er besynderligt Man kunde sætte nogle saadanne
Stykker frem til Opgave — dog ikke i Selskabsregning En Mand
taler Dag ud og Dag ind paa Generalforsamlinger og bestandigt
om hvad Tiden fordrer, dog ikke catonisk-kjedsommelig ved Gjen-
tagelsen, men bestandig interessant og pikant følger han med
Øieblikket og siger aldrig det Samme, item i Selskab kræver
han sig og udmaaler sit Veltalenheds Forraad snart med Stryg-
snart med Top-Maal, bestandigt hilset med Haandklap, eengang
om Ugen idetmindste er der Noget at læse om ham i Bladet,
endog om Natten gavner han, sin Kone nemlig, ved selv i Søvne
at tale om Tidens Fordring som om han var paa Generalfor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
