- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
35

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

35

Dette skete ogsaa, og da de Andre opfordrede ham til at
gjøre det strax, talede han saaledes. Et Gjestebud er i og for
sig selv en vanskelig Sag, thi om det end er arrangeret med al
mulig Smag og med Talent, saa hører der dog endnu Noget
til — Lykke nemlig. Jeg mener herved ikke, hvad en bekymret
Madmoder nærmest kunde tænke paa, men noget Andet, som
Jngen absolut kan sikkre sig: et lykkeligt Sammenspil af Stem-
ning og af Gjestebudets Smaaomstændigheder, hiin fine æthe-
riske Strengeleeg, hiin inderlige Musik, man ikke forud kan be-
stille hos nogen Stadsmusicant. See derfor er det voveligt at
begynde, thi slaaer dette feil, maaskee endog strax fra Begyndelsen
af, saa kan man i eet Gjestebud sætte saaledes af i Henseende til
Stemning, at man i lang Tid ikke indhenter det. Kun Vane og
Tankeløshed er Fader og Faddere til de fleste Gjestebud, og
Manglen paa Kritik Skyld i, at man ikke opdager Jdeeløsheden.
For det Første burde der aldrig være Qvinder tilstede ved et
Gjestebud. 1n parenthesi sagt bruger jeg det Ord: Qvinde,
fordi jeg aldrig har yndet det Ord: Damer, og nu siden Grundt-
vig i sin grundtvigske Brage-Snak grundtvigsk har brugt dette
Ord, saa —- dog dette vedkommer ikke denne Sag. Kun i græsk
Stiil kan Qvinder bruges som et Chor af Dandserinder. Da det
væsentligen ved et Gjestebud kommer an paa, at der spises og
drikkes, bør Qvinden ikke være med; thi hun kan ikke gjøre Fyldest,
og kan hun gjøre det, er det høist uskjønt. Saasnart der er en
Qvinde tilstede, bør det at der fpises og drikkes nedsættes til en
Ubetydelighed. At der spises og drikkes maa i det Høieste være
som en lille qvindelig Syssel, at man har Noget at bruge Hæn-
derne til. Jsær paa Landet kan et saadant lille Maaltid, der end-
ogsaa helst maa henlægges til andre end de afgjørende Spise-
tider, være yderst yndigt, og hvis det er det, skyldes det altid
det andet Kjøn At lade, som Engelskmanden gjør, det andet
Kjøn træde af, naar den egentlige Drikken begynder, er hverken
det Ene eller det Andet, thi ethvert Anlæg bør være et Hele,
og blot den Maade jeg sætter mig tilbords og tager Kniv og
Gafsel staaer i Forhold til det Totale. Saaledes er og et politisk

Zscl

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free