- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
49

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

49

Een over, raaber han: varsko, naar der er Cholera, bliver der
sat en Soldat udenfor o. s. v., det jeg mener, er, at naar der er
Fare, lader Faren sig betegne, og man undgaaer den lykkelig
ved at agte paa Mærkerne. Da jeg nu frygter for ved Elskov at
blive latterlig, saa anseer jeg den jo for en Fare, hvad skal jeg
nu gjøre for at undgaae den, eller hvad skal jeg gjøre for at und-
gaae den Fare, at en Qvinde bliver forelsket i mig. Langtfra
mig er den stolte Tanke, at jeg skulde være en Adonis, som enhver
Pige bliver forelsket i (relata rekero, thi hvad det vil sige
forstaaer jeg ikke), Guderne bevare mig; men da jeg ikke veed,
hvad det Elskværdige er, kan jeg jo slet ikke vide, hvorledes jeg
skal bære mig ad for at undgaae denne Fare. Da desuden lige
det Modsatte kan være det Elskværdige, og da endelig det Ufor-
klarlige er det Elskværdige, saa er jeg jo i samme Situation, som
hiin Mand, Jean Paul taler om, der staaende paa eet Been
læser en Plakat af følgende Indhold: her er sat Rævesaxe; og
nu ikke tør trække Benet til sig eller sætte det til Jorden. Elske
Nogen vil jeg ikke førend jeg har udtømt Elskovens Tanke;
dette kan jeg ikke, jeg er tvertimod kommen til det Resultat, at
den er comisk; saa vil jeg ikke elske, ak, men hermed er Faren
ikke undgaaet, thi da jeg ikke veed, hvad det Elskværdige er,
hvorledes det kommer paa mig eller hvorledes det kommer paa
en Qvinde i Forhold til mig, saa kan jeg ikke være sikker paa at
vide, om jeg har undgaaet Faren. Dette er tragisk, i en vis For-
stand endog dybt tragisk, om end Ingen bryder sig om det, eller
bryder sig om den bittre Modsigelse for den Tænkende, at der er
Noget, som overalt udøver sin Magt og dog ikke lader sig tænke,
som maaskee endog pludselig kommer bag paa Den, der for-
gjeves søger at tænke det. Men det Tragiske heri har sin dybe
Grund i det paaviste Comiske. Maaskee vil enhver Anden vende
mig Alt om og slet ikke finde det comisk, som jeg finder comisk,
men vel det comisk, hvori jeg finder mit Tragiske; men selv
dette viser, at jeg til en vis Grad har Ret, og det hvorfor jeg,
hvis jeg bliver Offer, bliver et tragisk eller comisk Offer, er dog
aabenbart: at ville tænke over Alt, hvad jeg gjør og ikke bilde
S. Kierkegaard- VL 4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free