Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Oprindeligen var der kun eet Kjøn, saa fortælle Grækerne,
det var Mandens. Herligt udrustet var han, saa han gjorde
Guder Ære-, saa herligt udrustet, at det gik Guderne som det
stundom hænder en Digter, der har udtømt al sin Kraft i sin
digteriske Skabning: de bleve misundelige paa Mennesket. Ja
hvad værre var, de frygtede ham, at han skulde uvilligt bøie
sig under deres Aag, de frygtede, om end uden Grund, at han
endog skulde bringe Himlen selv til at vakle. Saaledes havde
de manet en Kraft frem, de neppe troede sig istand til at betvinge.
Da var der Uro og Bekymring i Gudernes Raad. Meget havde
de ødslet paa at skabe Mennesket, det var høimodigt; nu maatte
Alt voves, det var Nødværge, thi Alt var sat paa Spil, det meente
Guderne, tilbagekaldes kunde han ikke, som en Digter tilbage-
kalder sin Tanke. Med Magt kunde han ikke tvinges, thi da kunde
Guderne selv have tvunget ham, men derom var det jo netop
de mistvivlede. Fanges og tvinges maatte han da ved en Magt,
der var svagere end hans egen og dog stærkere og stærk nok til
at tvinge. Hvilken vidunderlig Magt maatte dette ikke været
Dog Nød lærer Guder selv at overgaae sig selv i Opfindsomhed.
De søgte og grundede og fandt. Denne Magt var Qvinden,
Skabningens Vidunder, selv i Guders Øine et større Vidunder
end Manden, en Opdagelse, som Guderne i deres Naivetet ikke
kunde lade være at prise sig selv for. Hvad lader der sig sige mere
til hendes Ære, end at hun skulde formaae, hvad end ikke Guder
tiltroede sig, hvad lader der sig sige mere end at hun formaaede
det; hvor vidunderlig maa hun ikke være for at formaae dettes
Det var en List af Guderne. Svigefuldt var Tryllerinden dannet,
i samme Nu som hun havde fortryllet Manden, da forvandlede
hun sig og fangede ham i alle Endelighedens Vidtloftigheder.
Det var dette Guderne vilde. Men hvad kan dog være lifligere,
lysteligere, mere fortryllende end det, som Guder udtænkte,
kæmpende for deres Vælde, som det Eneste, der kunde lokke
Manden. Og sandeligen det er saaledes, Qvinden er det eneste
og det mest Forførerisk i Himlen og paa Jorden. Naar de saa-
ledes sammenlignes, er Manden noget saare ufuldkomment.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
