- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
93

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

93

For Døren holdt en Vogn forspændt· Paa Constantins
Indbydelse toge de Plads og kjørte bort i en oprømt Stemning,
thi hiint Tilintetgjørelsens Tableau i Baggrunden havde givet
Sjelen ny Elasticitet. En Miil derfra holdtes stille; her tog Con-
stantin Afskeed som Vert, underrettede dem om, at der var fem
Vogne til Tjeneste, Enhver kunde følge sin Lyst, kjøre hvorhen
han vilde, alene eller om han ønskede i Selskab, med hvem han
ønskede. Saaledes stiger en Raket ved Krudtets Kraft op i et
eneste Skud, staaer et Øieblik stille samlet heel i eet Moment,
da splittes den ad for alle Vinde.

Medens der spændtes for, spadserede de natlige Gjester
er lille Stykke hen ad Veien. Den friske Morgenluft luttrede
deres hede Blod med sin Kølighed, i hvis Forfriskelse de ganske
gave sig hen, medens deres Skikkelser og Gruppen, disse dannede,
paa mig gjorde et phantastisk Indtryk. Thi at Morgensolen
skinner over Mark og Eng og over hver en Skabning, der i Natten
sandt Hvile og Styrke til jublende at staae op med Solen, deri
er kun en velgjørende gjensidig Forstaaelse, men et Natteselskab-
opfattet ved Morgenbelysning i en smilende Naturomgivelse,
virker næsten unheimlich. Man kommer til at tænke paa Spø-
gelser, der ere blevne overraskede af Daggryet; paa Underjor-
diske, der ikke kunne finde Ridsen, gjennem hvilken de forsvinde,
fordi denne kun er synlig i Mørke; paa Ulykkelige, for hvem
Forskjel paa Dag og Nat er forsvunden i Lidelsens Eensformig-
hed. — En Fodsti førte dem over et lille Stykke Mark hen til en
indhegnet Have, skjult af hvilken et beskedent Landsted forraadte
sig i Baggrunden. Ved Enden af Haven ud mod Marken laae
et Lysthuus, dannet af Træer Opmærksomme paa, at der var
Nogen i Lysthuset, bleve de alle nysgjerrige, og med Jagttagerens
speidende Blik omsluttede Beleirerne hiint venlige Skjulested-
selv skjulte og saa spændte som Politiets Udfendinge, naar det
gjelder at overliste. Som Politiets Udfendinge, nu det forstaaer
sig, deres Ydre gjorde en Forvexling mulig, at Politiets Ud-
sendinge kunde søge dem. Hver havde indtaget sin Plads for
at titte ind, da trækker Victor sig et Skridt tilbage og siger til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free