Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Nogen, nu hvilede hans Øie paa hende med en Hengivenhed,
som Blikket kan forklare den, dog smilte han, men dette Glædens
Smiil havde en lille Tilsætning af veemodig Ironi, endeligen
sagde han: »Troer Du virkelig, min Pige?« ,,Hvad mener Du,«
svarede hun« Han taug atter, Smilet fik Overhaand, medens
dog Stemmen var ganske alvorlig: ,,saa tilgiver jeg Dig din
tidligere Daarskab, da Du selv har glemt den saa hurtigt, thi
paa daarlige Qvinder-3 Viis er din Tale — hvad Stort skulde
jeg vel være bleven i Verden?« Fru Assessor-inden syntes et
Øieblik forlegen ved denne Vending, dog hurtigt havde hun
samlet sig og udviklede sig nu med qvindelig Veltalenhed. Asses-
soren saae hen for sig, han afbrod hende ikke, men alt som hun
vedblev, begyndte han at tromme med Fingrene af den hoire
Haand paa Bordet, han nynnede en Melodie, Visens Ord bleve
et Øieblik herlige, ligesom Monsteret bliver synligt i Væven,
og atter forsvinder, saaledes svandt Ordene atter hen i en Nynnen
af Visens Melodi: ,,Manden gik ud i Skoven, skar af de Kjepper
hvide.« Efter dette melodramatiske Foredrag, Fruens Explicas
tion nemlig, der accompagneredes af Assessoren-3 Nynnen,
indtraadte atter Replikken: ,,Du er nok, sagde han, Du er nok
uvidende om, at danske Lov tillader en Mand at slaae sin Kone,
kun Skade, at Loven ikke angiver i hvilket Tilfælde det er tilladt.«
Fruen smilte ad hans Trudfel og vedblev: ,,men hvorfor kan jeg
dog aldrig faae Dig til at være alvorlig, naar jeg taler herom.
Du forstaaer mig ikke; tro mig, jeg mener det oprigtigt, mig
synes det at være en saare skjon Tanke. Ja var Du ikke bleven
min Mand, saa turde jeg ikke tænke den, men nu har jeg netop
tænkt den for din Skyld og for min Skyld, og vær nu kjont
alvorlig, for min Skyld, og svar mig oprigtigt»« ,,Nei alvorlig
faaer Du mig ikke, og alvorligt Svar faaer Du ikke; jeg maa enten
lee ad Dig, eller bringe Dig til at glemme det, som for, eller
prygle Dig, eller Dn maa lade være at tale derom, eller paa
en anden Maade faae Dig til at tie. Du seer det er Svog, og
derfor er der saa mange Udveie." Han reiste sig op, trykkede et
Kys paa hendes Pande, lagde hendes Arm i sin og forsvandt
i en lovtwt Gang, der forte fra Lysthuset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
