Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
og dets Forsøg i Sandhed vidunderlige. Det er modbydeligt at
høre en Præst, der ikke selv troer, hvad han siger, men det er endnu
modbydeligere at see en Ægtemand, der ikke er Troende i Forhold
til sin Stand, og mere oprørende er det, fordi Tilhørerne kunne
forlade Præsten, men en Hustru kan ikke forlade sin Mand, kan
det ikke, vil det ikke, ønsker det ikke — og selv Dette kan ikke over-
bevise ham.
Man taler i Almindelighed kun om en Ægtemands Utro-
skab, men hvad der er lige saa slemt, er en Ægtemands Mangel
paa Tro. Tro er det Eneste, der fordres, og Troen gjør Fyldest
for Alt. Lad kun Forstand og Kløgt og Raffineri tælle op, regne
ud og beskrive, hvorledes en Ægtemand bør være: der er kun een
Egenskab, som gjør ham elskværdig, det er Tro, absolut Tro paa
Ægteskabet Lad kun Forfarenhed i Livet ville nøiagtigt bestemme,
hvad der fordres af en Ægtemands Trofasthed, der er kun een
Trofasthed, een Redelighed, der i Sandhed er elskværdig og
skjuler Alt i sig, det er Redelighed mod Gud og sin Hustru og
Standen til ikke at ville negte Underet.
Dette er ogsaa min Trøst, naar jeg vælger at skrive om
Ægteskabet, thi medens jeg giver Afkald paa al anden Dygtighed,
hævdet jeg mig kun eet: Overbeviisning At jeg har den, veed
jeg med mig selv, og veed det med min Hustru, hvilket er mig as
stor Vigtighed; thi sømmer det sig end Qvinden at tie i Menig-
heden og ikke at befatte sig med Videnskab og Kunst: hvad der
siges om Ægteskabet bør væsentligen være saaledes, at det har
hendes Bifald. Det følger ikke, at hun skal kritisk vide at vur-
dere Alt, den Art Reflexion anstaaer hende ikke, men hun skal
have et absolut veto, og hendes Bifald respecteres som til-
strækkeligt betryggende. Min Overbeviisning er da min eneste
Berettigelse, og Garantien for min Overbeviisning er igjen
Vægten af det Ansvar, under hvilket mit, som enhver Ægtemands
Liv er lagt. Vel føler jeg ikke Vægten som Tyngde, men som
Velsignelse, vel føler jeg ikke Baandet som bindende, men som
frigjørende, men dog er det der, Baandet, nei! de utallige Baand,
ved hvilke jeg er fastknyttet i Tilværelsen, som Træet ved Rodens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>