Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Hedenskabet liig en phantastisk Reminiscents i hans Hjerne, da
kan han ikke indgaae noget Ægteskab; og paa den anden Side
er han bleven aldeles aandelig, kan han det heller ikke, selv om
saavel den Første som den Sidste var gift, en saadan Forelskelse
eller et saadant Giftermaal er intet Ægteskab.
Havde Hedenskabet nu end ikke en Gud for Ægteskabet, som
det havde en for Elskov, er Ægteskabet end en christelig Idee,
saa er det dog altid Noget, man kan holde sig til, at Zeus og
Here bare et eget Prædikat som Ægteskabets Beskhttere: relewc
og reimr At forklare Udtrykket nærmere maa være Philolos
gernes Sag; jeg dolger ikke min Uvidenhed, og som jeg veed
med mig selv, at jeg mangler den fornødne Lærdom, saa anmasser
jeg mig heller ikke et aandeligt Falkeblik, der skulde bemhndige
mig til at lade haant om classisk Lærdom og classtsk Dannelse,
hvilken dog altid bliver Kjernefoder for Sjelen, denne ganske
anderledes tjenlig end Gronfoder og Projektmageres Besva-
relser as det Spørgsmaal: hvad det er Tiden fordrer. Mig er det
blot af Vigtighed at turde bruge disse Ord celkmg og cezem
om Ægtefolkene, Jupiter og Juno lader jeg udenfor, den hi-
storisk-philologiske Vanskelighed ønsker jeg ikke at blive til Nar
ved at ville besvare.
Ægteskabet betragter jeg da som den individuelle Til-
værelses høieste Idag det er saaledes det høieste uklar-, at
Den, der gaaer uden om det, med et eneste Strog udstryger
hele den jordiske Tilværelse og kun beholder Evigheden og Aands-
interesserne, hvad der vel ved forste Øiekast ikke er Lidet, men
i Tidens Længde er meget anstrængende og tillige paa en eller
anden Maade et Udtryk for en ulykkelig Existents. At det høieste
ret-ag. naar Ægteskabet betragtes saaledes, derfor ikke lader
sig udkomme i en Snite af endelige ,,hvorsor«, indseer Enhver
let, og behøver ikke at udfores. Det hoieste ulog- indbefatter
altid de enkelte Bestemmelser, i hvilke det er udtomt som i sine
Prædikater, saaledes under sig, at de netop have deres Betyd-
ning som immanente, og derimod ere betydningslose, saa snart
de forsage sig i at gaae paa egen Haand; thi en losreven Tanke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
