Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
brændende som Orkenens Sand) — akl hvilken Ægtemand kunde
Aladdin ikke blive. Nu kan man Intet sige, mine Fjender der-
imod, Roverne, som lure paa Bytte, tage sig ganske roligt Aladdin
til Indtægt Forføreren styrker sin Sjel paa Aladdins Umiddel-
barhed, og saa forfører han, og saa siger han: Aladdin var ogsaa
en Forfører, det veed jeg fra en meget paalidelig Haand, han
blev det Morgenen efter Brylluppet. Om det nemlig ikke var
strax den næste Morgen, men først et Par Aar efter, gjør væsent-
ligen Intet til Sagen, og beviser kun, hvis det var efter et Par
Aar, at Aladdin er bleven lille. Her har Forføreren Ret, skal
det være forbi med det Umiddelbare, saa gjelder det at bryde
hurtigt af, (og derfor er det netop en sædelig Opgave at frem-
stille en Forfører) skal dette ikke være Tilfælde, saa maa Beslut-
ningen allerede være tilstede fra Begyndelsen, og saa have vi en
Ægtemand Kun Beslutningen kunde borge for Aladdin, Digteren
ikke, Poesien ikke, thi Poesien kan ikke bruge en Ægtemand
Digterens Begeistring er i Umiddelbarheden, Digteren er stor
ved sin Tro paa Umiddelbarheden og paa dens Kraft til at trænge
igjennem. Ægtemanden har tilladt sig en Tvivl, en uskyldig,
en velmeent, en ædel, en elskelig Tvivl, thi sandeligen han er
langt fra at ville fornærme Elskoven, eller at ville have den borte.
Saavist nemlig som den umiddelbare Forelskelse ikke constituerer en
Ægtemand, saa vist paa den anden Side er et Giftermaal, hvor man
har udeladt Elskoven, ligegyldigt af hvilken Grund, intet Ægteskab
Ved at vove sig ud blot baaren af Forelskelsens uimod-
staaelige salige Tilskyndelse, føres den Elskende vel i den El-
skedes Favn, føres med hende, maaskee videre frem, men til
Ægteskabet kommer han ikke ; thi er hiin de Elskendes Forening
ikke fra Begyndelsen et Ægteskab, bliver den det aldrig. Skal
Beslutningen træde til bag efter, er Jdeen ikke udtrykt. Vel kan
de Elskende leve lykkeligt, vel muligt, at de ikke bryde sig om
Indvendinger, Fjenderne beholde dog paa en Maade Ret. Alt
dreier sig om Idealiteten. Ægteskabet maa ikke være et fragmen-
tarisk Noget, der kommer efter Tid og Leilighed, Noget, der
hændes de Elskende, efter at de have i nogen Tid levet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>