- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
121

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

121

gifte sig, at jeg taler saaledes, jeg er for lykkelig til at misunde
Nogen, men jeg er nidkjær paa Tilværelsen

Jeg vender tilbage til mit Foregaaende, at Beslutningen
er Menneskets Idealitet· Jeg vil nu forsøge at udvikle, hvorledes
den Beslutning maa være beskaffen, der er den mest dannende
for Jndividualiteten, og glæde min Sjel ved at betænke, at
saaledes er netop Ægteskabet beskaffent, hvilket jeg, som sagt,
indtil videre antager at være en Synthese af Forelskelse og Be-
slutning.

Der gives et Phantom, som ofte nok er paa Benene, naar
det gjelder at satte en Beslutning, det er Sandsynlighed ——
en Pialt, en Bønhas, en Skakkerjøde, som ingen fribaaren Sjel
indlader sig med, en Døgenicht, der snarere burde sættes i Tugt-
huset end kloge Mænd og Koner, da den franarrer Menneskene
hvad der er mere end Penge og Penges Værd Ethvert Men-
neske, der i Forhold til Beslutning ikke er kommen videre, aldrig
kommer videre end til at beslutte sig i Kraft as Sandsynlighed,
er tabt for Idealiteten, hvad han saa end bliver. Naar et Men-
neske i Beslutningen ikke støder paa Gud, ingen Beslutning
nogensinde har taget, ved hvilken han gjorde en Omsætning med
Gud, kunde han ligesaa gjerne have ladet være at leve. Men
Gud handler altid en gros og Sandsynlighed er et Papir, som
ikke noteres i Himlen. Det gjelder derfor om, at der i Beslutningen
er et Moment, som imponerer den geskceftige Sandsynlighed
og gjør den maalløs.

Der er et Gjøglebillede, som den Besluttende render efter,
som Hunden efter Skyggen i Vandet, det er Udfaldet, et
Endelighedens Tegn, et Fortabelsens Blendværk, vee Den!
som seer efter det, han er fortabt. Som Den, der saae paa Korset
i Ørkenen, om han var bidt as Slanger, blev karsk, saa er Den,
som fæster sit Blik paa Udfaldet, bidt af en Slange, saaret af det
jordiske Sind, fortabt baade for Tid og Evighed. Naar et Menne-
ske i Beslutningens Øieblik ikke saaledes omstraales af Gud-
dommens Klarhed, at alle Gjøglebilleder, dannede af Døsig-
hedens Taager, forsvinde, da er hans Beslutning kun et større

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free