Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
mands Mund er den rigtig, en Forelsket vilde føle sig saaret,
fordi denne slemme Liigtorn, selv efterat den er tagen bort,
virker aldeles forstyrrende ind i en æsthetisk Phantasi-Anskuelse
af det Skjønne. En saadan Spøg vilde i en Elskers Mund være
aldeles utilgivelig· Om nu end Samtalen ved min Ringhed
blev en simpel dagligdags Passiar, saa veed jeg dog, at den morede
min Kone, det morede hende, at en saadan Tilfældighed blev
bragt ind under æsthetisk Absoluthed, som f. Ex. ved at spørge,
om det ikke kunde blive en tilstrækkelig Grund til Skilsmisse
o. s. v. Og naar der stundom i min Dagligstue af en eller anden
Kjender og en eller anden lille superklog Jomfrue er blevet ført
høitravende Discurs om Forelskelsen og det Slanke, og at de
Elskende ret maae lære hinanden at kjende for at blive sikkre i
Valget, at man vælger en Feilsri, saa blander jeg stundom min
Besyv med, som jeg da egentligen spiller ud til min Kone, og
siger: ja det er vanskeligt, det er vanskeligt, saaledes nu med
Liigtorne, hvorimod Jngen kan vide sig sikker, om man har, eller
har havt, eller om man kan saae dem.
Dog nok herom, Det, der bærer det Humoristiske, er netop
Ægteskabets Tryghed, der, baseret paa det Oplevede, ikke har
den Uro, som Elskovens første Salighed, om dets Salighed end
er langtfra at være mindre. Og naar jeg nu som Ægtemand,
Ægtemand i 8 Aar, støtter mit Hoved til hendes Skulder, da er
jeg ikke en Kritiker, der beundrer eller savner nogen jordisk
Skjønhed, jeg er ei heller en sværmersk Yngling, der besynger
hendes Barm, men dog bevæges jeg ligesaa dybt som første
Gang. Thi jeg veed, hvad jeg vidste, og hvad jeg atter og atter
forvisser mig om, at der i denne min Hustrues Bryst slaaer et
Hjerte, stille og ydmygt, men jævnt og ligeligt, jeg veed det slaaer
for mig og mit Vel og for hvad der tilhører os begge, jeg veed,
at dets rolige, ømme Bevægelse er uafbrudt, ak! medens jeg har
travlt med mine Forretninger, ak! medens jeg adspredes i det
Mangfoldige; jeg veed, at til hvilken Tid og under hvilke Forhold
jeg tyer til hende, da har det ikke ladet af at slaae for mig. Og jeg
er en Troende: som den Elskende troer, at den Elskede er ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
