Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
og den sorfcrngelige Moder vil smigres lidt, see! Barnet hilser
lidt keitet, og Moderen bliver vred —— ikke over en Ubetydelighed,
nei, men hendes Reflexion paa sig selv gjsr pludselig det Ube-
tydelige til noget Vetydeligt. Ja var hiin lille Dreng falden,
havde han stødt sig, eller var han maaskee kommen en Vogn for
nær, havde Opgaven været med Livsfare at frelse Barnet, saa
havde jeg vel faaet Moderkjærligheden at see, men mig forekom-
mer hiin stilfærdige Yttring af den ligesaa skjøn.
Til daglig Brug er Moderkjærligheden ligesaa skan som ved
den mest afgjørende Leilighed, og egentligen er den væsentlig
skjøn til daglig Brug, fordi den der er i sit Element, fordi den
der, uden at faae nogen Jmpuls eller nogen Tilvæxt af Kraft
ved Katastropher udenfra, kun er bevæget i sig selv, ernæres
ved sig selv, fremskynder sig selv ved sin egen oprindelige Drift,
beskeden og dog altid paa Færde i sin elskelige Gjerning. Stakkels
Mand, der skal gaae ud i Verden for at soge en saadan Tusind-
fryd, han finder den dog ikke; stakkels Mand, der i det Høieste har
en Forestilling om, at Naboen dyrker den; lykkelig Ægtemanden,
hvis han ret veed at glæde sig ved sin TusindsFrhd Opdager
han denne Blomst udenfor sin egen Grund, denne Blomst, der,
ligesom hiin Pragtplante er mærkelig ved at den kun blomstrer
een Gang i hundrede Aar, har den endnu sjeldnere Mærkelighed,
at den blomstrer hver Dag, og end ikke lukker sig i Natten, — da
har han sin Glæde af derhjemme at fortælle, hvad han har seet
ude. Igaar fortalte jeg min Kone en lille Begivenhed, der endog
i den Grad tildrog sig min Opmærksomhed, at den gjorde mig
til, hvad jeg ellers ikke er, en uopmærkfom og adspredt Tilhsrer
af en Prædiken. Maaskee havde den unge Moder, der gav An-
ledning til, at jeg blev adspredt, Uret i at tage et lille Barn med
sig i Kirken; maaskee, jeg tilgiver hende det, thi det var vistnok
for ikke at betroe det til en Varnepige i fin Fraværelse Det
slutter jeg deraf, at hun ret var en Moder, der gaaer i Kirke,
ikke en Dame, der aflægger en fransk Visit. Man misforstaae
mig ikke, som var det Tidens Længde, man tilbringer i Kirken,
der gjor Udslagetz langtfra, jeg troer ogsaa, at en stakkels Tjeneste-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
