- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
154

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

154

hvad jeg sidst as Alt vilde undvære, men jeg har ogsaa efterladt
mig, hvad jeg nødigt vilde undvære: et Minde, der bedre end
Digterens Sang og Monumentets trodsige Udødelighed, mange
Gange og paa mange Maader vil bevare min Erindring, vil
tage af sit Eget for at give mig. — Lad saa endeligen Hustruen
forsøges i den tungeste Skjebne, lad hende være ulykkelig gift,
hvad er en bedragen Piges korte Lidelse mod denne daglige
Qual, hvad er hendes Smertes Fynd i Sammenligning med den
tusindtungede Elendighed, denne Jammer, som Ingen kan
udholde at see paa, denne langsomme Marter, hvilken Ingen
kan forfølge — og derfor glemmer man formodentlig, hvor
skjøn, hvor langt mere poetisk atter her Hustruen er end den
unge Pige. Stor er Desdemona ved sin ,,ophøiede Løgn«, man
beundrer, man beundre hende; og dog er hun større ved den
Engle-Taalmodighed, der kunde fylde flere Bøger, end det
største Bibliothek rummer, hvis den skulde beskrives, om den dog
Jntet formaaer at fylde i Skinsygens bundløse Afgrund, for-
svinder som et Intet, ja næsten hidser Lidenskabens Hunger.
Men Qvinden er det svagere Kjøn. Denne Bemærkning
synes i nærværende Forbindelse at komme temmeligt mat d
propos; thi saaledes har hun just ikke viist sig. En Silkesnoer kan
jo ogsaa være ligesaa stærk som en Jernlænke, og den Lænke,
der bandt Fenris—1llven, var jo usynlig, var Noget, der slet ikke
er til; hvis det nu var ligesaa med Qvindens Svaghed, at den er
en usynlig Kraft, der yttrer sin Styrke ved Svaghed. Vil dog
Jndsigelserne have Lov til at bruge Udtrykket: det svagere Kjøn
om Qvinden, nu vel, lad dem have det, Talebrugen er jo ogsaa
paa deres Side. Imidlertid maa man altid vogte sig for uden
videre af enkelte Iagttagelser at danne en Regel· Jeg vil saaledes
ikke negte, at det vel kan være hændt, at en ung Pige kan tage sig
besynderligt, og om man endelig er fordærvet nok til at lee,
hvor det gaaer ilde til, comisk ud, naar hun kastes hen i den yderste
Afgjørelses Forfærdelse, i en Hvirvel, hvor neppe Manden
staaer imod, at han ikke henveires. Men hvo siger hun skal kastes
derud. Den samme Pige, stille og omhyggeligt og kjærligt behand-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free