Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
han af. Det gjør han i alle mulige Retninger. Han fortæller,
at han er strængt religieust opdragen· Dette er et Barndommens
Indtryk, og vel ikke af de Narrestreger, man lægger af med
Aarene, da det i religieus Henseende ret for Alvor gjelder, at
man lærer det Bedste som Barn, og vinder en Forudsætning,
som aldrig aldrig lader sig erstatte. Der indtræder da en senere
Periode i hans Liv, hvor Indtrykket af denne Religieusitet
næsten overvælder ham. Det er Krisen, og ganske i sin Orden;
netop jo mere aandeligt begavet en Jndividualitet er, desto
vanskeligere en Opgave er der sat ham i at bevare og gjenvinde
Barndommens fromme Tro. Hvad gjør nu hiin Digter, der
ellers, som han selv fortæller, har anstillet allehaande Excer-
citier med at øve sig selv for ikke at være bange i Mørke, ikke
ængstes ved at see Liig, eller ved om Natten at være ene mellem
Grave, han springer fra, han fjerner det og sig, undgaaer Be-
røringen. Herre Gud om et Menneske ogsaa var lidt bange for
at gaae alene i Mørke, det var da ikke saa forskrækkeligt; men at
trække sig tilbage, hvor det gjelder om at blive sig selv tro i sin
Barndoms Indtryk, hvor det gjelder, om det saa var indtil
Fortvivlelse, med Forsagelse af enhver Fordring paa Livet eller
paa en betydningsfuld Existents, at kæmpe for Forældres dyre-
bare Erindring (thi om hiin Digter end atter og atter mindes
sin Moder, kan han troe, at det var i hendes eller i Faderens
Øine noget Tilfældigt, at de lode det Religieuse faae en saa stor
Magt over Barnet?) for Troens Fælledsskab med Afdode, sor
hvad disse have anseet som det ene Fornødne, hvad man selv
engang i barnlig Uskyld har annammet med den udelte Sjels
Andagt — her at springe fra, skulde dette ikke hævne sig ved at
Pathos udeblev i Poesien. Dersom hiin Digter er Goethe selv,
skulde dette da ikke forklare, at den sorgudede Heros, hvis til-
fældigste Yttringer og Udsagn samles, udgives, læses, tilbedes
som hellige Reliqvier, at denne sorgudede Heros, der kaldes
Kongen i Tankens Rige, at han mildest talt er Titulair-Konge
af Religieusitetens evige Rige. J Goethes sunde Viisdom skal
der være Lægedom for Aandens Vildfarelse, og fremfor Alt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
