Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
sig, det er, naar man er forelsket, i enhver anden Alder er man
enten for ung eller for gammel.
Sligt er altid fornøieligt at betænke; thi er Letsirrdighed
paa det erotiske Gebeet fatal, saa er dog en vis Art Forstandigs
hed endnu fatalere· Men Socrates’s ene Ord, rigtigt forstaaet,
er istand til at afmeie, som Døden med sin Lee, den hele Frugt-
barhed af Forstands-Passiar, der vil snakke sig ind i et Ægteskab
Jeg standser altsaa her ved det afgjørende Punkt: der skal
sættes en Beslutning til Forelskelsen. Men en Beslutning for-
udsætter en Reflexion, men Reslexionen er Umiddelbarhedens
Morder-Engel. Saaledes staaer Sagen, og hvis det var rigtigt,
at Reflexionen skulde kaste sig paa Forelskelsen, saa bliver der
aldrig noget Ægteskab Men det skal den netop ikke, ja hvad mere
er, allerede forud for den Operation, der gjennem Reflexionen
naaer Beslutningen og samtidig med denne gaaer den negative
Beslutning, der holder enhver Reflexion i denne Retning borte
som en Anfægtelse Medens Reflexionens MordersEngel ellers
gaaer ud og raaber Død over det Umiddelbare, er der dog een
Umiddelbarhed, den lader staae: Forelskelsens, hvilken er et
Vidunder. Kaster Reflexionen sig paa Forelskelsen, da betyder
dette, at man skal til at eftersee, om den Elskede svarer til den
ideale abstrakte Forestilling om et Ideal. Enhver endog blot den
luftigfte Reflexion i denne Retning er en Forshndelse, som den
ogsaa er en Dumhed. Selv om den Elskende havde den tilsyne-
ladende reneste Begeistring for at ville opdage det Yndige, sæt
han havde en Stemme »saa sod o! saa sod,« seet han havde Oriskets
Lethed, sæt han havde al en Digters Veltalenhed til at reflectere
saa fiint, at endog den zarteste qvindelige Sjel kun vilde hore
Vellyden og fornemme Offerets sode Duft, ikke opdage For-
shndelsen, — det er dog et Forsøg paa at ville udtonune Elskoven.
Men som Elskovens Gud er blind og Forelskelsen selv et Vid-
under, hvad baade den Elskende og den mest fortvivlede Re-
flexion bekjender eller maa bekjende, saaledes bor den Elskende
bevare sig selv i denne Elairvot)ance. Der er en Blufærdighed,
mod hvilken endog den inest tilbedende Beundring er en For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
