- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
174

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174

Haand og seer over hiint ideelle Afbillede af Virkeligheden, der
viser sig for ham, medens den Elskede sidder ventende, tryg og
salig; thi hver Gang han er vendt tilbage til hende (for da igjen,
efter ’at have bedet paa Vandringen, atter at fortsætte den til
han finder Klenodiet, Bryllupsgaven, Beslutningen, den skjsns
nefte og eneste værdige Gave) har hun aldrig seet ham forandret,
faa lidet som hans Forelskelse har forandret sig endog blot til
at ville være en beundrende.

Og Ungersvenden har ikke mange Øieblikke at give bort,
hvert Øieblik, han giver bort, det veed han, er en Salighed han
giver bort: dette skal være et absolut Middel for at lære Skynd-
somhed· Men Beslutningens gode Gave er ogsaa den høieste
Vinding, Bryllupsklædningen, uden hvilken han er en Uværdig:
dette skal være et godt Middel for ikke at blive overilet, saa han
af Hastvcerk hastede fra Beslutningen.

Netop fordi Beslutningen eller den Besluttende er saaledes
stillet, bliver Reflexionen ideal, og man skyder hurtigt en vid-
underlig Gjenvei. Og hvorfor skulde man ikke ogsaa gaae ad en
Gjenvei, naar det er vist, at den forer hurtigt til Maalet, hurtigere
end nogen anden, men ogsaa sikkert, sikkrere end nogen anden?
Man har rigtigt bemærket, at Reflexionen ikke lader sig udtomme,
at den er uendelig. Ganske rigtigt, den lader sig ikke udtømme i
Reflexion, saa lidet som Den, der er nok saa hungrig kan spise
sin egen Mave, hvorfor man tor ansee Enhver, han være syftes
niatifk Heros eller Bud ved en Avis, naar han fortæller at have
gjort dette, for en Munchhausen Derimod er Reflexionen ud-
tonit i Troen, der netop er den ideelle Uendeligheds Anticipation
som Beslntning. Saaledes er Beslutningen en gjennem den reent
ideelt udtonite Reflexion vunden iiy Uniiddelbarhed, der netop
svarer til Forelskelsens Uiniddelbarhed· Beslutningen er en paa
ethiske Forudsætninger construeret religieus Livs-Anskuelse, der
ligesom skal bane Forelskelsen Veien og sikkre den niod enhver
udvortes og indvortes Fare. Seel i Forelskelsen ere de Elskende
ligefoiii rykkede paradisisk udenfor Virkeligheden hen soni i det
fjerne Asieii, ved de stille Jndsoer, eller i Urskoveii, hvor Taus-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free