Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Brudet selv maa han føle som Ulykke og Forfærdelse, thi
det Lidende deri er, at han er standset, og ikke som en Even-
tyrer eventyrligt forsager Tilværelsens eonerete Indhold. Han
har virkelig fattet og fatter dens hele Gehalt, om han dog uden
Svig blev en Fallent, hvem Tilværelsen selv ruinerede. Paa
den anden Side maa han fatte Brudets Efterveer som Strafs-
lidelse, thi uagtet Forstanden fortvivler over at opdage Skylden,
da han jo er virkelig forelsket, virkelig tilhører sit ægteskabelige
Liv med al sin Sjel, om end Losrivelsens Smerte for ham er
ligesaa stor, ja større end Tilintetgjørelsens for de Elskede, saa
maa dog Fortvivlelsens Begeistring endnu finde sin Glæde i
at bringe Gud den Æreserklæring, i at underskrive den samme
Haandfæstning som den Lykkelige, at Forsynets Vei er idel
Viisdom og Retfærdighed
Han maa fatte Brudet saaledes, at han, der havde fundet
Tryghed i Tilværelsen (thi den elskeligste Opdragelse er at dannes
ved en Hustrues ydmyge Underkastelse, og den mest foryngende
Underviisning er at opdrage sine Børn, og det bedste Tilflugtss
sted er bag Ægteskabets hellige Mure), nu kastes ud i ny, i den
rædsomste Livsfare. Selv nemlig, om dette staaer fast, at han kan
det ikke anderledes, han har dog ved dette Skridt vovet sig ud
i det vildsomme uendelige Rum, hvor Damoeles’ Sværd
svæver over hans Hoved, hvis han seer mod Himlen, hvor ukjendte
Fristelsers Snare fanger efter hans Fod, hvis han seer mod
Jorden, hvor ingen menneskelig Hjælp rækker ud, hvor ikke den
forvovneste Lods, der var villig at offre Livet, vover sig ud,
fordi her er mere at tabe end Livet, hvor ingen Deeltagelse
griber efter ham, ja end ikke den ommeste Sympathi kan sine
ham, fordi han har vovet sig ud i det tomme Rum, for hvilket
Mennesket gyser tilbage. Han er en Oprorer mod det Jordiskc;
og Sandseligheden, der i velvillig Forstaaelse med det Aandelige
er en Stottestav, som Tiden er det, har han gjort sig til Fjende;
thi Sandseligheden er bleven ham en Slange, og Tiden den
onde Samvittigheds Øieblik Man troer, det er saa let at seire
over Sandseligheden; ja det er ogsaa saaledes, naar man ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
