Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
fordi han veed, ikke in abstract-o, men in conereto hvad det
Skjønne er. Saa segner han da, fortvivlet i al sin Elendighed,
naar hiint eneste Ord, det sidste, det yderligste, saa yderligt, at
det ligger udenfor det menneskelige Sprog, udebliver, naar
Vidnesbyrdet ikke er hos ham, naar han ikke kan opvriste den
forseglede Depesche, der først aabnes derude, og som indeholder
Ordren fra Gud. Dette er Begyndelsen til at blive en Undtagelse,
hvis der ellers gives en saadan; er alt Dette ikke givet, saa er
han uden Berettigelse. Om der ud af denne Elendighed, der
visselig er den dybeste, den mest qvalfulde, hvor Smerten ikke
ophører, uden for at Angeren kan svinge Svoben over ham,
hvor al menneskelig Lidelse personlig er tilstede for at martre,
hvor Lidelsen ikke lader af, saa lidet som en By ophører at være
beleiret, fordi Vagten bliver afløst af en anden Bagt, eller fordi
den nye Vagt er as et andet fjendtligt Troppecorps, og saaledes
løse de hinanden af: blunder den egne Smerte, da vaagner
Sympathiens, blunder Sympathiens, da vaagner den egne,
og hvert Øieblik kan Angerens Runde komme for at see, om
Vagten er vaagen — om der, siger jeg, ud af denne Elendighed
kan vikle sig en Salighed, om der i denne rædsomme Intethed
kan ligge en guddommelig Betydning, hvilken Tro der maa til
for at troe, at Gud kunde gribe saaledes ind i Tilværelsen, o: at
det viser sig saaledes for den Lidende-Handlende, thi hvis Gud
virkelig er Den, der griber ind, saa er han vel betænkt paa de
Tilintetgjortes Frelse, kun at den Grebne, den Udkaarne i Af-
gjørelsens Øieblik Intet kan vide derom — alt Dette gaaer over
min Forstand. Jeg veed ikke, om der er en berettiget Undtagelse,
og er der en saadan, han veed det heller ikke, end ikke i det Øie-
blik, han segner, thi aner han det Mindste, er han uberettiget.
Jeg har ikke villet indlade mig paa, hvad der kan bestemme
et Menneske til saaledes at fortvivle, at ville fraliste Guddommen
Aand og ikke tage mod denne paa den Maade det har behaget
Guddommen at uddele den, eller hvorledes et Menneske skulde
kunne blive udsat for en guddommelig Forkjærlighed, der nids
kjær for sig selv til sit første Udtryk bruger Misundelsens forfærde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
