Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
frugtbar Eng. Den stakkels Jndso derimod, der saaledes svinder
hen! Jngen har Medlidenhed med den, Ingen føler med den,
thi hverken Præsten, hvis Jorder paa den ene Side grændse-
til, ei heller de tilgrændsende Bonder paa den anden Side have
Noget mod at vinde et Stykke Eng efter det andet. Den stakkels
Indsv, baade paa den ene og paa den anden Side er den priisgivenk
Hvad der giver Soen et endnu mere indesluttet Præg er,
at Hængemosen bevoxes med det rigeste Rorskærz der findes
vel i Danmark ikke Magen, saaledes sagde idetmindste min
Ven Naturforskeren. Kun eet Sted er der aabnet en smal Canal;
her ligger en fladbundet Baad, paa hvilken vi tvende, han paa
Videnskabens, jeg paa Venskabets og Nysgjerrighedens Vegne,
stagede os ud. Med Møie fik vi Baaden afsted, thi Renden holder
vel neppe en Fod Vand. Rorvæxten derimod er tæt og fyldig
som en Skov, voxen vel sine fire Alen; og skjult af den er man
som evigt tabt for Verden, glemt i den Stilhed, der kun afbrydes
af vor Anstrængelse med Vaaden, eller naar en Rordromme,
denne hjemlige Røst i Eensomheden, tre Gange gjentager sit
Skrig, indtil den atter gjentager det. Forunderlige Fugl, hvorfor
stikker og klager Du faa, Du ønsker jo dog kun at blive i Eensom-
hedeni
Endeligen naaede vi udenfor Rorene, og Soen laae for os
speilklar, tindrende i Eftermiddagen-3 Belysning Alt saa stille,
Taushed hvilede over Seen. Var jeg, medens vi stagede os
frem gjennem Rorskeeret, tilmode som fattes jeg hen i Indiens
yppige Frugtbarhed, saa var det mig nu, som laae jeg ude paa
det stille Ocean. Jeg blev næsten angest: at være saa uendelig
fjern fra Mennesker, at ligge i en Noddeskal paa et Verdenshavk
Nu lod en forvirret Larm, et blandet Skrig af allehaande Fugle,
og da gjorde Stilheden sig atter gjeldende næsten til Ængstelse,
naar Lyden pludseligen asbrodes og Oret forgjeves greb efter
en Understøttelse i det Uendelige.
Min Ven Naturforskeren tog sit Redskab frem, hvormed
han rev Soeplanter op; han kastede ud og begyndte sit Arbeide.
Imidlertid sad jeg i den anden Ende af Vaaden hendrsminende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
