- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
225

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

225

jeg pleier at komme, for at undgaae hende, jeg troer jeg tabte
Forstanden. Kun ved at taale og lide, ved at bøie mig under
ethvert Argument mod min sønderrevne Sjel, holder jeg Mening
i min Existents. Hvis jeg gik en Gade for at søge hende, et Skridt,
jeg troer jeg tabte Forstanden af Bekymring for at skulle have
forhindret hende i, at hjælpe sig selv. Jeg tør Jntet foretage
mig, Jntet lade, min Tilstand er som den Fordømtes evige Qval.
Og idag var det vor Forlovelsesdagl Hun vilde skraae ind
paa Fortouget fra Gaden, jeg gik paa Fliserne og havde For-
tougsret. Hun kunde ikke komme til at sætte sin Fod paa Rende-
steensbrcettet førend jeg var passeret, en Vogn, der kjørte forbi,
gjorde hende det umuligt at tye ud paa Gaden. Havde jeg villet
tale med hende, Situationen var saa gunstig som mulig. Men
nei, ikke et Ord, ikke en Lyd, ikke en Bevægelse af Læben, ikke en
tvivlsom Antydning i Øiet, Jntet, Jntet fra min Side. Store
Gud, hvis hun var en Feberpatient, hvis dette Ord af mig var
det Glas kolde Vand, hun ønskede, jeg skulde negte det? Saa
er jeg altsaa et Umenneske! Nei, min lille Jomfru, nei! vi have
talet nok sammen! O at jeg kan tale saaledes om hende i min
Tanke, hende, for hvis Skyld jeg vil vove Alt, naar jeg blot
kan forstaae, at det er hende tjenligt. Men hvorfor forfølger hun
mig? Jeg har Uret, sandt, vist, himmelraabende Uret. Men er
jeg ikke straffet, har jeg ikke et Mord paa min Samvittighed?
Har jeg da slet ingen Rettigheder? Skal hun slet ikke kunne for-
staae hvad jeg lider? Er det en elskende Pige, der handler saa-
ledes? Og hvorfor seer hun saaledes paa mig? Fordi hun troer,
at inderst inde gjør det et Indtryk paa mig. Altsaa troer hun
noget Godt om mig. Og da at ville saare den Martredel
Jeg gjorde Øieblikket saa langt som muligt. Ved et saadant
Sammenstød bliver der altid en Standsning, fordi den Ene
maa vente til den Anden er passeret. Saa benyttede jeg mig
af Fordelen for at bedømme hendes Udseende og om muligt
hendes Sjelstilstand Jeg havde taget mit Lommetørklæde op,
og som man i al Beqvemmelighed holder det ud for at see,
hvilken Deel man vil bruge, saaledes stod jeg pflegmatisk, som
S. Kierkegaard V1. 15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free